Mode

I got my dream bag!

Iiiiiiih!
Jeg har simpelthen så svært ved at få armene ned af bare begejstring. Det har krævet både blod, sved og tårer (no lie) for at få sparet op til den her taske, samt en del tålmodighed. Den er en personlig belønning fra mig til mig fordi jeg ærlig talt er stolt af at have tjent mine egne penge, mens jeg rocker det der independent woman-ish voksenliv, hvor regningerne skal betales, lejligheden gøres ren, arbejdet passes og ja.. listen er lang! Hver gang jeg kigger på den bliver jeg lige mindet om, hvor godt det er gået siden jeg fik huen på og flyttede hjemmefra, og så bliver jeg simpelthen så glad og får et skud selvtillid. Det er super underligt, at en taske kan gøre det ved mig. Jeg har aldrig før følt sådan omkring en taske, men det må være fordi, at denne er noget helt andet end hvad jeg før har haft. Jeg har rent faktisk knoklet for den her, og jeg har ønsket den siden jeg begyndte at interessere mig for mode generelt. Jeg slog dog hurtigt ønsket væk igen dengang, eftersom jeg ikke troede på, at jeg nogensinde ville komme til at få råd til sådan en taske.  Well, this is the best part: den er købt brugt, men er næsten som ny, hvilket er ret vildt eftersom den er fra 2008. Jeg sparede en del og fik original kvittering, boks og dustbag med, hvilket ikke altid medfølger, hvis man køber sådanne tasker brugt. Guess I was really lucky!

Jeg elsker virkelig, at den er knaldrød indeni! Så er det nemt at se sine ting på den måde. Jeg bruger den allerede meget, og jeg er ikke i tvivl om, at det her er tasken som jeg skal have med mig rundt, mange år endnu. Den kan bære overraskende meget, og den er perfekt til de weekendture på Fyn, hvor jeg har brug for at kunne have lidt tøj og andet pigegrej med mig.

Nå! Det var så lige et lille glædesudbrud fra mig. Hvis I vil vide mere om mine overvejelser ift. taskens størrelse, model eller andet så skriv gerne en kommentar, men ellers vil jeg runde af her. Forresten: hvis du går med drømmen om en designertaske, eller andet expensive stuff, så tjek lige Trendsales eller DBA for annoncer først, for der er måske guld at finde! Det er generelt et godt råd, men nu går jeg efterhånden også meget ind for second hand shopping 😉 Der kan være mange penge at spare.Jeg håber I får en dejlig weekend! 

Personal

Det ved I ikke om mig // #randomfacts

Hej kære læser!
Hermed et lille livstegn fra mig ovenpå en forlænget weekend, hvor jeg har været til familietræf på Sjælland, i Fårup Sommerland og fejret 20-års fødselsdag for min kæreste. Der er fart over feltet, men i morgen slutter min lille efterårsferie og arbejdet kalder. Normalt bestræber jeg mig på at lave indlæg af kvalitet, hvor I får lidt til tænketanken, eller bliver inspireret til at prøve noget nyt, og det er derfor ikke så tit, at jeg laver de her indlæg om mig selv. Dog synes jeg heller ikke det skader, at I kommer bag facaden, så nu får I lige fem tilfældige facts om mig som jeg kom på i toget mod Odense sidste weekend – mest for hyggens og morskabens skyld 😉

1. Hvis jeg ser nogen mistænkelige personer i offentligheden tjekker jeg altid hvad klokken er, og hvordan de ser ud, i tilfælde af at der sker noget kriminelt samme sted kort tid efter. Jeg lever ikke i frygt, men jeg gør det nok for at kunne hjælpe til i en eventuel efterforskning, haha!

2. Jeg elsker Odense Chokoladesauce, og kommer det altid i bunden før jeg hælder softice i. Derefter topper jeg med endnu mere chokoladesauce, så man ikke kan se isen. Nogle mener det er ulækkert, but I love it. Men jeg gør det kun, hvis det er Odense Chokoladesauce for jeg bryder mig ikke om andre slags.

3. Jeg bliver hidsig af at vaske op, hvis vandet er for varmt. Jeg ender derfor ofte med at tage opvasken i små bider, eller får Ralle til at tage den, for at undgå mit temperament.

4. Jeg fælder utrolig nemt en tåre, hvis jeg ser Voice Junior eller andre shows, hvor der indgår stolte forældre, haha. Jeg græder ikke over deltagerne, men over deres stolte forældre. Aner ikke hvorfor.

5. Jeg er imod overforbrug, og forsøger at leve så minimalistisk som muligt. Alligevel har jeg et fuckton af notesbøger til at ligge fordi jeg eelsker notesbøger, og jeg bliver ved med at købe og ønske dem (#bloggerlife), selvom jeg langt fra får dem brugt alle sammen.

Jeg håber I har det godt, og at I kunne lide dagens indlæg. Jeg har forresten fået drømmetasken hjem, da jeg fandt et tilbud jeg ikke kunne modstå. Jeg  planlægger naturligvis at vise den frem til jer, her på bloggen, så snart jeg får tid til at lave et ordentligt indlæg med den – hvad tror I det er for en? 😀

Home

Home decor // Genbrugsfund

Jeg er så heldig at min arbejdsplads er placeret lige ved siden af en stor genbrugsbutik, og jeg tog derfor et smut derind i dag, da jeg fik fri. Jeg synes at det er særdeles undervurderet, hvad man egentlig kan finde i en genbrug! Porcelænsskålen er faktisk ubrugt, og jeg kunne se at den er købt i Søstrene Grene fordi emballage og prismærke stadig sad på.

Jeg må indrømme, at jeg ofte glemmer at tænke over hvad der mon kunne gemme sig i en genbrug, hvis jeg står og mangler noget – det må jeg blive bedre til, for hold op, hvor gemmer der sig mange billige sager! Billedet købte jeg i Stilia, som er en virkelig fed plakatforretning i Rosengårdscentret i Odense, men rammen fandt jeg i genbrugen til kun 15 kroner. Jeg synes normalt sådan nogle aluframes kan være lidt dyre.

Som I måske kan fornemme på min plante til venstre, er jeg ikke god til at holde planter. Da jeg så de sølv plastikroser, så jeg mit snit til at få nogle blomster ind i hjemmet som ikke skal passes. De skinner så flot, og passer rigtig godt ind. Er de ikke bare fine? 😀Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg tager i genbrugen, og næste gang bliver det i jagten på varmt tøj til vinteren. Jeg har ikke noget imod at gå i en brugt strik, og det var egentlig kun fordi jeg ikke kunne have mere på cyklen, at jeg ikke købte lidt tøj med hjem i dag også 😛

God aften <3

Personal

Jeg er introvert og jeg accepterer det!

Jeg har aldrig anset mig selv som den introverte type. Jeg har altid troet, at introverte var meget indelukkede, generte og socialt akavede, hvilket ikke er sådan jeg opfatter mig selv. Jeg har længe anset det at være introvert, for at være negativt, men det gør jeg ikke længere. Ikke efter, at jeg rent faktisk har fået læst op på, hvad det vil sige at være hhv. ekstrovert og introvert.

Det handler i bund og grund om, hvad man får energi af. En ekstrovert får energi af at omgås mennesker, og at få opmærksomhed fra omgivelserne, hvor det ofte forholder sig stik modsat for introverte. Dertil kommer der selvfølgelig nogle kendetegn for hver personlighedstype, hvor introverte ofte går op i deltaljer, er mere sensitive og arbejder bedst alene. For ekstroverte gælder det at mange er imødekommende, god til small talk og ikke overanalyserer for meget, og hurtigt kommer på banen i sociale sammenhænge. Det er forklaret i meget grove, få og genereliserede træk, vil jeg lige pointere.

Vi har alle introverte og ekstroverte træk, men er overvejende det ene eller det andet. For mit vedkommende får jeg helt klart energi af at have en del tid for mig selv. Når jeg har været social, og har haft mange aftaler i løbet af en uge, bliver min energi hurtigt brugt op. Jeg ser derfor hurtigt frem til næste gang, hvor jeg får tid til at smide mig i sengen med TV’et tændt om aftenen, gerne alene. Jeg har altid været typen, der har lyttet, fremfor at tale om mig selv – ikke at jeg ikke kan det også, men jeg er bedre til at lytte. Jeg er generelt ikke glad for at være centrum, og jeg holder mig helst fra at fejre de store begivenheder i mit liv, med for mange mennesker. Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, så er jeg heller ikke typen der elsker at gå i byen, men nok om den sag.

Jeg har altid været god til at møde mennesker i øjenhøjde, og har ofte fået at vide, at jeg er god til at tale foran andre mennesker. Det er jo typisk ikke noget man vil sætte i forbindelse med en introvert personlighed, men som sagt, så kan man sagtens have træk fra det ene og det andet. Jeg elsker også at være social, men gennem de sidste måneder er jeg kommet tættere på mig selv, og har fundet ud af hvor vigtigt det er, at jeg også lige mærker efter, hvad jeg har behov for. Jeg har faktisk tit lyst til at lægge en masse planer, og at være sammen med folk, men uden at det er det jeg reelt set har behov for.  Jeg har lært, at det i sidste ende kan resultere i et møgsommeligt temperament, hvis jeg har lavet for meget på en uge. Derfor er jeg nogengange nød til at melde fra, og sige nej til noget. Simpelthen bare så jeg kan få noget tid til at lade op for mig selv (om jeg vil det eller ej).

Der er både fordele og ulemper ved at være hhv. ekstrovert og introvert, men der er ikke noget der er mere rigtigt end det andet. Det er jo bare forskellige måder at være menneske på, og det har jeg på det seneste lært at acceptere – og det er i øvrigt mega fedt! Et af mine mål med det her sabbatår var nemlig at komme tættere på mig selv, og jeg føler at den process, går rigtig godt for tiden.

Det har hjulpet en del at komme i kontakt med andre bloggere som er lidt som mig. Det med at finde ud af, at man ikke er alene kan virkelig være en hjælp, og det har hjulpet mig på vejen til at acceptere flere sider af mig selv. Jeg tror også på, at når man lærer at acceptere sig selv, for den man er, så vil ens omgivelser også gøre det.

Jeg er overvejende introvert, og det accepterer jeg!

Personal

Er der en korrekt måde at være ung på?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv en del gange. Det er kommet sig ud af mine eksistentielle kriser og lave selvværd, som af og til er dukket op ved hoveddøren. Bare rolig. Jeg har for det meste gode dage, men på de mindre gode begynder mit hoved at køre ud af sit eget spor. Det er et spor fuld af uendelige refleksioner. Jeg snakker i dag om det her med at være ung, og om der findes en korrekt måde at være det på. Det er lidt et bredt emne, så jeg afgrænser det til det jeg har tænkt mest over – socialisering og bylivet.Jeg læste et ret inspirerende indlæg på Frk. Mejers blog for nylig, og det fik mig til at tænke over, hvordan ungdommen i dagens Danmark ser ud, og hvordan jeg til tider kan føle at jeg ikke passer ind. Jeg mener, at der ligger et socialt pres på unge om, at vi skal være med til alt: drikke os fulde, feste hver weekend og være på hele tiden. Vi skal have travlt og være del af et solidt netværk, som kan hjælpe os med at holde ensomheden på afstand. Bevares, jeg kan godt lide at feste, men jeg gør det ikke så tit og hvis folk tager i byen er jeg ofte den der tager hjem – jeg synes simpelthen ikke det at gå i byen siger mig så meget, og så vil jeg hellere stoppe mens legen er god. Af den grund kan jeg ofte føle mig forkert, eller anderledes. Jeg har undret mig meget over, hvorfor jeg aldrig blev det unge menneske som jeg havde forestillet mig, før jeg fyldte 18 år. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle gå i byen og drikke hver weekend – og når hjembyen blev for kedelig skulle jeg på pubcrawl rundt i byer som Odense og Aarhus. But nooo that has never really happened. Jeg forestillede mig også, at jeg skulle være lidt mere rebelsk, men det har jeg heller aldrig rigtig været.

Jeg har behov for at se mine veninder, og også for at være social, men det er måske ikke så meget som andre. Jeg har ofte nok i mig selv og min lille lykkeboble, som jeg for det meste render rundt i. For ikke så længe siden havde jeg tre veninder på besøg til lidt lækker mad, dessert og vin. Det var en af de bedste aftener længe, og det er sådan jeg foretrækker at være sammen med folk, når jeg skal være social og “være på”. Det vil jeg langt hellere end at gå i byen – det private er mere mig, ligeledes er privatfester. Jeg ved, at det højst sandsynligt handler om at anerkende hvilke behov jeg har og så acceptere dem. Jeg ved, at jeg skal blive noget bedre til at acceptere, hvem jeg er, og hvad jeg har behov for uden at føle mig forkert i forhold til resten af min omgangskreds. Det er igen det her med, at jeg ikke bryder mig om at føle mig anderledes på nogle punkter overhovedet – men det ville da også være kedeligt, hvis vi lignede hinanden alle sammen, ikke?Det endelige svar må være, at der ikke er en korrekt måde at være ung på når det kommer til socialisering eller byliv. Det burde jo egentlig være et åbenlyst svar, når vi er så forskellige og ikke alle er ekstroverte. Det er tvivlen der sætter sine spor, og bliver djævlen på skulderen der fortæller, at jeg burde komme ud noget mere. Men i forhold til hvad? De sociale normer for ungdommen? Well screw them. Så vil jeg hellere lytte til mine egne behov, og nyde en kop varm kakao en lørdag aften derhjemme – enten i selskab med bedsteveninden eller for mig selv. Det er sådan jeg trives.

Bloggerliv

Lad os tale om stereotypiseringen af bloggere

Jeg bryder mig normalt ikke om at identificere mig selv som “blogger”. Hvis det kommer på tale siger jeg, “at jeg har en blog” og forsøger at fortælle det lidt henkastet, hvis folk spørger ind til den del af mit liv – og det synes jeg egentlig er en kæmpe skam! But why do I do this?

Ordet “blogger” klinger en smule.. tjaa.. negativt i nogle folks ører, og vi sættes hurtigt i samme bås som værende nogle overfladiske og kommercielt hungrende væsner, som altid er på jagt efter materielle goder, eller lækre events som vi kan skrive om. Alene på grund af den stereotyp finder jeg det grænseoverskridende at skulle tale om mig selv som blogger, eller generelt fortælle om min blog – hvad hvis folk sætter mig i netop den bås? Jeg opfatter ikke mig selv som overfladisk, eller min blog som værende en kommerciel forretning. Jeg er i virkeligheden rigtig usikker omkring det her med at snakke om min blog, og det var også derfor jeg var så længe om at få den op på Facebook. Det blev pludselig mere virkeligt, fordi venner og familie følger med nu. Bevares, stereotyper er her af en grund, og jeg ser efterhånden også mange blogs som indeholder lidt for mange sponsorerede indlæg (efter min mening), så det nærmest kun er reklame på reklame.

Da jeg for første gang nævnte på arbejdet, at jeg har en blog, var det første min kollega sagde: “ej, jeg kan slet ikke forestille mig dig have en blog”. Jeg er sikker på, at hun intet ondt mente – hun undrede sig vist bare fordi jeg ikke levede op til hendes forventning om, hvordan en blogger er eller ser ud (jeg ligner forresten trash når jeg er på arbejde, ha ha!). Hendes undring bekræftede mig bare endnu mere i, at bloggere placeres i den samme kategori – selvom ikke et eneste menneske er ens og blogs heller ikke er det.

Udadtil vil jeg give ret i, at der ligger en konsensus om, at et bloglayout skal være simpelt. Det hele er meget sort/hvidt, og på den måde ligner mange blogs hinanden layoutmæssigt. Når det så er sagt, er indholdet sjælendt det samme, og hvis det er, så er måderne at formidle det på forskellige.

Åh ja, stereotyper er jo over det hele, og for bloggere, og branchen generelt, er der heller ingen undtagelser.  Mit ønske med dette indlæg er blot at lægge fokus på, at ingen blogs eller bloggere er ens. Derudover betyder et sponsoreret indlæg ikke nødvendigvis at man er overfladisk eller bare vil have ting. Bum.

Hvilke stereotyper oplever I som bloggere? Er jeg galt på den, eller er der noget om snakken?

Litteratur

Boganbefaling: #GIRLBOSS af Sophia Amoruso

Jeg har været ved at læse en helt fantastisk bog, som jeg taler lidt om i dag. Jeg har ligget syg hele weekenden, så der har været masser af tid til at nyde en bog i sengen. Du har måske allerede hørt om den, for den blevet ret populær på det seneste, og det skulle ikke være en undtagelse hos mig.

I denne selvbiografi #GIRLBOSS møder vi Sophia Amoruso, som er en amerikansk kvindelig iværksætter. Hun står bag nastygal.com, som startede ud som en vintage modeforretning på eBay. Det skulle vise sig, at Nasty Gal Vintage voksede sig rigtig stor, og hun havde massere af kunder, som af og til bød op mod $2500 for hendes unikke vintage fund. På den måde gik hun hurtigt fra et liv med en masse små shitty jobs, problemer i skolen og lidt småtyverier, til at skabe sin egen millionforretning indenfor vintagemode. Hun havde fundet sit kald, og fortæller i denne selvbiografi, hvordan hun nåede dertil, og hvad vi skal gøre for at blive vores egen #GIRLBOSS.Uden at afsløre for meget kan bogen siges at være en del af en større bevægelse, nemlig Sophias personlige svar på hvad en #GIRLBOSS er. På en særdeles humoristisk måde kommer hun omkring hvilken modstand hun har mødt på sin vej til succes som #GIRLBOSS, men også lidt om den modstand hun mødte før hun fik succes med Nasty Gal. Sophia blev diagnosticeret med depression og ADD i løbet af highschool, og det med at gå i skole, var aldrig rigtig noget for hende. Hun lod sig derfor sidenhen få hjemmeundervisning. Hun gør generelt meget ud af at fortælle, at hvis skole ikke er noget for dig, og du ikke kan finde ud af det, betyder det ikke at du er uduelig og værdiløs, men at dine talenter simpelthen bare ligger et helt andet sted. Med et lidt ucensureret sprog tager hun os med på hendes mest personlige rejse, hvor vi hører om de mennesker hun møder, og hvordan hun finder dem alle på MySpace. Vi hører om hendes talent for at style sine billeder til eBay, der gør, at hun sælger så skide godt.

Jeg er helt vild med det gennemgående budskab i bogen, som går ud på, at der er mange veje til succes. Hendes mål med bogen er at fortælle om, hvilke regler man skal følge på vejen til succes (i forretningsverdenen) og hvilke man skal kaste i skraldespanden, samt alle de fejltagelser hun har begået, som hun håber hun kan sparre andre for.  Bogen er fyldt med sjove og inspirerende citater, ofte for hver gang et nyt kapitel starter. Jeg synes det giver bogen et charmerende grafisk layout, og jeg elsker det!
Da jeg læste bogen følte jeg ikke, at det var en selvbiografi som sådan, men at det ligeså godt kunne have været en hvilken som helst fiktiv fortælling. Jeg blev opslugt, og betaget af hendes person, så jeg ikke tænkte over, at det faktisk var en virkelig historie jeg sad med – der er vel også en grund til, at den er blevet til en serie på netflix 😉

Er du ligesom jeg helt vild med at læse om selvstændige og stærke kvinder, så er den her nok en bog for dig, for Sophias historie er i sandhed inspirerende. At læse om hvordan hun er gået fra et liv fyldt med modstand til at finde hendes kald i livet, til at finde det eneste hun virkelig kan finde ud af, er simpelthen medrivende. Hun er forretningskvinde helt ind til benet, og det kan også mærkes i hendes no-fucks-given approach til businesslivet – hun er benhård, en god leder og knalddygtig.

Hvor kan den findes?
Jeg købte bogen på plusbog.dk, hvor jeg fandt den i paperbackversion og så på engelsk til kun 124 kr. lige her, hvor den i Bog & Idé koster 299 på dansk. Derfor valgte jeg at finde den på nettet, og der er også mange andre steder, hvor den kan fås på dansk til billigere penge – spørg bare google 😉