Skønhed

Colorpop Matte Liquids og Lippie Stix


Så kom mine goodies fra Colorpop, og det tog kun få uger, at få dem hele vejen fra USA til Danmark via ShopUSA. Det er første gang jeg prøver deres produkter, men jeg er allerede meget begejstret. Jeg købte deres Matte liquids i farverne Midi og Clueless samt Lumiére i Lippie Stix, som er et af deres nyeste produkter.


Jeg er ovenud begejstret for Lumiére som er en lidt støvet babylyserød. Farven kommer desværre ikke til sin ret på billedet, og den er faktisk lidt mørkere i virkeligheden, men hold op, hvor er formularen dog lækker – den er mat, men dejlig cremet og føles som en almindelig lip balm! Til forskel fra de andre, blender den derfor også utrolig nemt og har ingen hårde overgange. Den er super naturlig, kan snildt bruges til hverdag og er klart favoritten! OG så er prisen på kun $5 heller ikke hel dum!

Midi har været, og er stadig, virkelig en af de populære og hyped farver i sortimentet, så den følte jeg lige skulle med i indkøbskurven. Det er en svag nude med lyserøde undertoner, og er også meget naturlig. Dog føler jeg den bliver lidt for lys på min hvide hud, men det går lige. Jeg kan godt forstå, hvorfor den er populær 🙂


Som I nok har bemærket er alle disse farver, meget naturlige, men Clueless er den mørkeste af de tre. Den minder lidt om Lumiére, men man kan se tydelig forskel på deres finish, hvor Clueless har det typiske matte/ørken-indtørret look, hvor Lumiére er mat i farven, men dejlig blød og derfor ser lidt mere satin agtig ud på overfladen. Derudover har jeg lige læst et sted for nyligt, at der skulle være nogenlunde de samme ingredienser i Clueless som der er i Kylie Jenners Candy K – om de så ligner hinanden, kan jeg ikke sige, da jeg ikke har Candy K, men umiddelbart synes jeg det ikke udfra de billeder jeg har set.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar