Personal

Danskerne er etnocentriske

Hvis du interesserer dig for politik, og læser Berlingske og Politiken som mig har du måske hørt om den unge studerende, der for nyligt blev frabedt at bede på skolens område. Få måneder siden kom det også frem, at seks muslimske kvinder var blevet nægtet undervisning for at bære den såkaldte niqab i timen. De måtte blive undervist elektronisk i stedet. Slap nu af Danmark!
Med al den indvandring, der har været på det seneste, er der samtidig opstået et øget fokus på blandede kulturer i Danmark – og særligt religion i den forbindelse. Det vrimler jo med debatter om, hvorvidt ‘de’ overtager landet. Selv mener jeg, at danskerne efterhånden er blevet en smule etnocentriske og har svært ved at forstå  det “fremmedlegeme” der befinder sig i landet. Dertil kan man så diskutere, hvor fremmede de egentlig er (her tænker jeg på de der har boet i Danmark hele deres liv). Derudover, er vi da ligeså fremmede for de folk der immigrerer til Danmark, og så synes jeg da ikke vi skal lægge begrænsning på deres religionsfrihed eller pådutte dem vores ‘danske’ vaner/værdier. Nogle mener sågar, at hvis nogen beder offentligt pådutter personen resten af danmarksbefolkningen deres religion! øøøh, hvordan det? Så kan man da modsat diskutere, at vi pådutter muslimerne vores spisevaner, da svinekød er en stor del af sortimentet i supermarkedet og i maden derhjemme. Det spiser vi jo dels fordi vi elsker det, men også fordi vores religion ikke forbyder os det.
Artikler som den jeg læste på Berlingskes onlineavis, har til formål at forarge de der læser den. Så kan man blive enige om, “at det var da latterligt” at forbyde en studerende at bede på skolens område – også selvom det er i pauserne. Alligevel sidder der samtidig en del af Danmark, og hylder skolens rektor. Mit spørgsmål er bare: hvorfor? Hvad ligger til grund for denne etnocentrisme som får folk til ligefrem at hylde rektoren for hans udtalelser?
Jeg synes ikke vi skal hylde at religionsfriheden her er blevet krænket – og det drejer sig ikke kun om ét tilfælde.
Religionsfrihed er en menneskerettighed, en ret ALLE i det danske samfund burde have!
Du kan evt. læse artiklen fra Berlingske her
Hvad er din holdning til dette?  

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar