Personal

Hvad er en god karakter?

Gennem de sidste år har debatten om karakterkrav og 12-tals elever floreret rundt på sociale medier, og jeg må sige, at jeg sgu selv er blevet godt og grundigt træt af den debat – MEN det holder mig ikke fra at komme med MIN endelige mening her – én gang for alle. 
“Hvordan gik det?” spørger folk spændt, når jeg har været til eksamen eller prøver i sin generelle form. Jeg ved, at når folk spørger sådan, vil de fleste gerne vide karakteren, fordi det skjuler sig også i deres spørgsmål: “hvad fik du?”. Og sådan er det, fordi karakterer er en overordnet målestok for, hvor godt vi præsterer, og de fleste kan blive enige om, at 12 er da bare ding-dong-dynamolygter, 7 er fint, mens 4 og 02 ligger i den mindre gode ende (og alt andet end det, er ubrugeligt).
Normalt svarer jeg enten “det gik bedre end forventet” eller “det gik ikke ligesom forventet”, og sjovt nok forventer de fleste så herefter at høre, hvad karakteren blev – ellers kan de jo ikke bruge mit svar til noget. Hvad skal de så måle mig på? Her kan jeg faktisk godt blive rigtig irriteret – og det gælder også, hvis jeg får 12. Dog kommer dobbeltmoralen når jeg ikke er bleg for at sige jeg fik 12, fremfor at indrømme at jeg fik 4, men sådan er det, når alle kan blive enige om at 12 da bare er for great (især, hvis det er i et fag jeg normalt kæmper med). Men uanset om det er en høj eller lav karakter, så er jeg så stærkt irriteret over, at det er sådan vores kompetencer vurderes, at det er sådan andre skal have lov til at bedømme vores værd.
I dag fik jeg 12 i en dansk årsprøve. Årsprøver tæller ingen steder, men jeg var stadig glad over at have fået et 12-tal. Men bagefter kom jeg til at tænke over, hvor meget jeg havde brugt mine noter, inde til prøven, og at jeg uden dem, nok ikke ville have præsteret til 12. Pludselig syntes jeg ikke længere, at dette 12-tal var noget at prale af, fordi det blot var baseret på en præstation jeg havde lavet i momentet, og ikke hvad jeg lige kunne finde ud af på stående fod. Karakteren siger altså intet om, hvad jeg reelt kan, og sådan er det bare med karakterer, som den her debat også har handlet så meget om. 
Så hvad er en god karakter? 4 kan være en super god karakter, hvis du hele året har fået 02 i standpunkt – så er det sgu da sejt at få 4 i sin eksamen – og så burde det være godt nok for dig selv, og alle andre omkring må forstå, at det for DIG er en god karakter.
Jeg prøver at sige til mig selv, at mit liv ikke må gå for meget op i karakterer, og at jeg ikke må blive alt for depri over en lav karakter, men det er svært til tider – især når jeg er så ambitiøs og bare gerne vil gøre det godt. Jeg kæmper for at nå til et punkt, hvor jeg kan stille mig tilfreds med at have ydet mit bedste, og så kan karakteren være ligegyldig.. men der er jeg dog ikke endnu. 
Derfor bliver jeg ved med at minde mig selv om, at karakterer ikke er alt – praksisnær erfaring mener jeg er vigtigere. Så tag ud og rejs, mød nogle mennesker og udvid din horisont – det er ligeså vigtigt, og er et CV ligeså klædeligt 🙂

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Søren Sälik
    21. juni 2016 den 3:29

    Hej 🙂 Glimrende holdning, synes jeg. Det, som rigtig mange oplever, er, at på den anden side af uddannelse .. der betyder karakterer kun meget, hvis man vil være f.eks. forsker.

    Vi opdagede i løbet af min studietid, at jeg ik' vil kunne arbejde. Så nu er jeg så helt enormt lykkelig over ..

    at jeg brugte meget af min studietid på at opbygge 'slow living' – altså omlægge mit liv, hvor jeg brugte meget af mit studie til det, og det kræver jo ikke, at man får 12 🙂

    Så nogle gange er andet, i en uddannelse, bare vigtigere end de karakterer 🙂

    Har du lyst til at se min blog http://www.jegflyttede.wordpress.com, for der viser jeg, hvad jeg fik ud af uddannelse (i stedet for karakterer)?

  • Skriv kommentar