L’oréal Pure Clay Glow Mask Review


Hej tøser!
Så er jeg tilbage med lidt skønhedsgodt til jer. Jeg er fan af ansigtsmasker, og som jeg også nævnte i mit indlæg om efteråret, så bliver der tid til masser af selvpleje, når vejret ikke lægger op til at være ude. Jeg tog derfor i Matas for at finde den perfekte ansigtsmaske, og jeg syntes de her ‘Clay’ masker fra Loreal lød som et godt valg. 
God mod urenheder
Du har måske allerede hørt om de tre Clay masker fra Loreal? De fås i tre forskellige varianter: Purity, Detox og Glow. De er lavet på tre forskellige slags ler, mens Glow-maskens unikke ingrediens er charcoal (kul), som er kendt for sine magnetiske egenskaber. Jeg valgte Glow-masken, da den skulle være god mod urenheder og give huden en fornyet glød. Den dufter fantastisk og har en kølende effekt, når den kommer på huden. Jeg brugte en makeupbørste til at lægge den, da jeg hader at få beskidte fingre, og på den måde, får man også et mere jævnt lag og børsten kan let vaskes bagefter.

Efter at jeg har brugt masken nogle gange, vil jeg sige, at den lever fuldstændig op til mine forventninger om en mere ensartet og renere hud. Derudover føles huden også enormt elastisk bagefter, hvilket jeg synes er en helt fantastisk følelse. Til en pris af 99,- kunne jeg ikke være mere tilfreds, med de resultater den har givet indtil videre.

Så er du i tvivl om, hvilken ansigtmaske der skal være din næste, kan jeg varmt anbefale denne (primært til normal/kombineret hud)<3

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar