Der er så meget vi gerne vil nå

tosiderafmig

Hej til aflevering nr. 500 denne uge. Hej juleræs. Hej blog, der skal passes. Hej Instagram, der skal passes. Hej, kæreste. Hej dans, hver tirsdag. Hej venner, der skal passes. Jeg kunne blive ved.

Hej weekend, du har bare at blive denne gang!

Når jeg siger, at der er så meget vi gerne vil nå, ja, så taler jeg om alle mennesker. Vi lever i et samfund, hvor man skal en masse – der er prestige i at have travlt. Jovist er det at sætte det lidt på spidsen, men har du tænkt over, hvad vi taler om?

Hvordan går det for tiden? Hvad render du så og laver? Hvordan har din dag været? Har du arbejde, går du i skole osv. Spørgsmålene er selvfølgelig forskellige, alt efter hvem vi taler med, men ofte handler det om ting man allerede gør eller gerne vil. Fritidsinteresser og ambitioner. De fylder en del. Jo mere man kan fylde på, des bedre.. eller hvad?

Jeg vil gerne være en god kæreste. Jeg vil gerne være dygtig til alt i skolen. Jeg vil gerne bruge mere tid på bloggen. Jeg vil gerne være politisk aktiv. Jeg vil gerne se godt ud. Jeg vil gerne leve sundere og tabe de sidste fem kilo. Jeg vil gerne tjene penge. Jeg vil være succesfuld. Jeg vil, jeg vil, jeg vil.

Er det skidt at have travlt? Både og. Folk render stressede rundt. Kvinder føder senere fordi der skal være tid til karrieren; de vil være etablerede med hus, have og indkomst først. Flere og flere unge bukker under for presset fra samfundet og på ungdomsuddannelserne grundet det såkaldte karakterræs. Nu når vi er ved emnet mærker jeg det da selv. Jeg kan nikke genkendende til, at det er hårdt i gymnasiet og overskuddet bliver mindre og mindre. Jeg kan have dage, hvor jeg har lyst til at smide alt og give op. Jeg kan græde uden at vide, hvad der egentlig er galt. Dog er jeg ved at være godt træt af at læse den ene artikel efter den anden i Berlingske og Politiken, om unge der brokker sig over karaktersystemet og presset. “Vi har det så hårdt“. Ja, men så gør dog noget ved det ellers bliver det ikke andet end det er – en endeløs debat i medierne.

Selv mener jeg, at meget af dette pres som både unge og resten af samfundet oplever, på enten ungdomsuddannelsen, arbejdspladsen eller i fritiden, er væsenligt selvforskyldt. Samfundet pådutter IKKE, at jeg skal tabe fem kilo. Samfundet siger IKKE, at jeg skal gå til dans hver uge. Samfundet fortæller mig IKKE, at jeg skal ligne Kylie Jenner. Samfundet fortæller mig IKKE, at jeg skal være dygtig til alt i skolen og få topkarakterer i alle fag. Nu må det fandeme stoppe. Det er mig selv. Ingen andre.

Hej til dig, nutidens danske borger, som jeg ser overalt. Med mine sidste ord for i dag vil bede dig tænke over dette: Hvem er det, der siger du skal have så travlt?

God dag <3

blogsignature

 

 

 

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    MajaNeya
    21. november 2016 den 8:33

    Rigtig fint indlæg!
    Jeg synes det er interessant med et anderledes synspunkt, vi har sat skylden på “samfundet” for mange gange, men sandheden er også at vi får stress som aldrig før, og jeg tror bestemt også at det bunder i et pres udefra. Men som du siger, har vi bestemt også et ansvar selv, og det er et ansvar som medfølger, når vi lever i et samfund med så mange muligheder og valg.

    • Camilla Sofie
      Svar
      Camilla Sofie
      21. november 2016 den 10:01

      Tak! Jeg er glad for du har læst mit indlæg, og jeg sætter stor pris på din kommentar. Jeg er enig. Sandheden er at folk er stressede som aldrig før, og jeg synes især den er slem hos den yngre generation. Jeg er hverken læge eller psykolog, men det er ikke svært at se hvad der sker. Mit spørgsmål er bare: hvad er det i samfundet der reelt set presser os sådan? Vi er så heldige at være priviligerede til at have så mange muligheder og valg, som du siger. Det synes jeg sgu også kan være noget af et puslespil af og til!
      Dog vil jeg stadig mene, at presset kommer fra vores egne personlige forventninger til os selv. Det er os selv der er dæmonen i samfundet, men jeg tror vi er blevet blændet af den tendens der er til at se udad i stedet for indad? Kunne der være noget om den snak?

  • Svar
    Kasper Friis
    21. november 2016 den 9:07

    Rigtig godt indlæg og en vigtig debat at åbne op; det pres, der lægges på os, ungdommen, er selvforskyldt. Det er jeg helt grundlæggende enig i. Og hvis man vil opnå noget, så er det bare at klø på – det er mit eget ansvar, ikke samfundets!

    Fortsæt det gode arbejde på bloggen! 🙂

    • Camilla Sofie
      Svar
      Camilla Sofie
      21. november 2016 den 10:07

      Hej Kasper. Tusind tak for din kommentar. Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg er for at høre, at jeg ikke er den eneste der har tænkt den tanke. Heldigvis er der også en masse der kan overskue det pres de tillægger sig selv, og kan leve uden at blive stressede – og er det så overhovedet pres? hmm. Det synes jeg bare er super fedt! Jeg tror på et mentalt sundt Danmark, men det kræver at folk kigger indad og vurderer hvad der er vigtigt og ikke vigtigt at bruge energi på. Kan man ikke klare det, så indse det og kom ned i gear. Kan man klare det, så er det jo bare super fedt 🙂

    Skriv kommentar