En snak om kroppen, og hvorfor vi burde elske den

minkropJeg er ikke tyk, men jeg er heller ikke så slank/tynd som jeg gerne vil være. Jeg vil gerne have slankere arme, og min mås måtte da også godt blive lidt mindre.

Jeg har dog dage, hvor jeg faktisk er glad for min krop og hvordan jeg ser ud i det hele taget. Dem skulle jeg have nogle flere af, men jeg synes det er svært. Jeg synes det er svært at blive 100% tilpas med sig selv, men hvorfor er det sådan?

Det har jeg tænkt en del over de sidste uger, og det kunne blive en meget lang diskussion. Jeg tror, at den overordnede konklusion er, at sociale medier er med til at opstille urealistiske kropsidealer og hele “se-mig-kulturen” osv.
Ja, I kender nok debatten så den vil jeg ikke gå i dybden med.

Jeg har lige set alle episoder af “Linse og de bare bryster” på viafree.dk (jep, jeg havde for meget tid, haha). Jeg er helt ærligt blæst bagover, hvor mange modige kvinder der tør vise sin barm (og krop) frem uanset størrelse og form. Jeg har så meget respekt for dem, og hvordan de bare hviler i sin krop. Nogle var også utilfredse med noget hist og her, men alligevel stod de frem på åben skærm og sagde: sådan ser jeg ud. På den måde fik jeg et mere realistisk og naturligt billede på, hvordan en kvindekrop også kan se ud.

Det fik mig til at tænke over, hvorfor vi burde være glade for den krop vi har, istedet for at bruge så meget energi på at ville ændre noget. For der er faktisk mange grunde.

.. Man er ofte mere kritisk overfor sig selv, end hvad andre folk er overfor dig. Hvor mange er af jer bemærkede min bums i panden, da I så billedet ovenfor? Nogen gjorde, andre gjorde sikkert ikke, og sådan er det oftest også med andre ting.

.. Ingen kroppe er 100% ens så hvorfor ikke omfavne, at du er unik og har noget som andre ikke har?

.. Som der også bliver nævnt i udsendelsen, handler det ligeså meget om attitude. Kan man bære sine bryster eller sin ekstra fyldige røv med selvtillid, uanset hvordan det hele ser ud, så er det altså langt mere attraktivt.

.. Kroppen ældes. Sådan er det. Min mors veninder har mange gange fortalt mig, at det kun går ned ad bakke med tiden. De har rådet mig til at nyde den unge krop jeg stadig lever i, og det vil jeg forsøge at gøre så vidt som muligt. Og det synes jeg også I andre skal, uanset jeres alder.

Det var bare lige det jeg ville slå et slag for i dag.

blogsignature

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    christinelevinhansen
    1. februar 2017 den 9:05

    Rigtig godt budskab! Vi er mange mennesker, som aldrig lære at elske vores krop. Jeg har selv haft en del problemer med det, men i dag kan jeg se ideen. Vi er alle forskellige, og man kan ikke sige, at der er noget specielt, der er det perfekte.

    Jeg synes du er sej! 🙂

    http://christinelevinhansen.bloggerspoint.dk/om-bloggen/

  • Skriv kommentar