Personal

Hvad skal jeg lave i mit sabbatår?

IMG_7150

Sikke tiden flyver afsted, og om kun få måneder står jeg med huen på hovedet. Og hvad så? Hvad vil jeg så med mit liv?

Jeg var først rigtig sikker på, at jeg gerne ville studere på universitetet eller erhvervsakadamidet, men jeg kom pludseligt virkelig meget i tvivl. Jeg blev i tvivl om jeg overhovedet behøver at have så travlt med at komme gennem systemet, som man siger.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide at gå i skole, og have noget at stå op til hver dag. Det synes jeg blot er en fed måde at holde grødmassen (hjernen) i gang på. Det er også derfor jeg tror, at jeg får rigtig svært ved undvære gymnasiet. Denne tid er jo især pisse fed, hvor vi kører der ud af med fornyet engagement, højt humør og blåbogsskriverier. MEN, på trods af at jeg elsker skole, så tror jeg også på at det ville være sundt for mig med et års pause, hvor jeg får ekstra meget tid til at finde mig selv. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vil med min fremtid. Indenfor hvilke områder vil jeg arbejde? I have absolutely no fucking idea…

Så derfor er jeg begyndt at spørge mig selv; Hvad vil jeg i mit sabbatår?

Som det ser ud lige nu har jeg planer om at flytte til Aarhus, eller så tæt på som muligt, med R. Jeg håber på at finde et arbejde, gerne fuldtid. Jeg tror lidt det ender med, at jeg tager hvad jeg kan få, så længe det også udfordrer mig lidt. For mig kommer det til at handle en del om at få lidt ny erfaring, men også om at tjene en god slat penge, som jeg kan spare op af. Jeg håber derfor på, at jeg kan slutte mit sabbatår af med at tage ud at rejse. Højst sandsynlig med R også.

Nogen af jer der også skal have et sabbatår eller to? Jeg vil rigtig gerne høre om jeres planer 😀

blogsignature

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar