Personal

So much good to come

Endnu en weekend er gået, og jeg har haft lidt at se til. Jeg har derfor først haft tid til at tjekke ind på bloggen nu. Hermed får I også lidt billeder fra min weekend som måske er lidt intetsigende, hvis ikke jeg også lige forklarer hvad jeg har lavet siden fredag 😛

Fredag var jeg til familiefødselsdag og jeg var så heldig at skulle stå for lagkagen. Jeg er desværre ikke så meget blogger, som jeg ellers troede jeg var, for så havde jeg selvfølgelig husket at tage et billede af herligheden – nå, skidt pyt. Den var lækker, abrikos/banan flødeskumsfyld og med chokolade på toppen. Mums! Om aftenen holdte jeg fest på Dansebar i Silkeborg fordi, well, jeg havde vundet en fest. Egentlig er jeg ikke den store “gå-i-byen” type, men fest skulle der nu være og det var jo meget sjovt.

Lørdag var der brunch med svigerfamilien. Jeg var sgu en smule træt (også af livet), så jeg kom til at sidde og hænge lidt med næbet. What a shame og “hvor blev glimmeret lige af der?” kan jeg så spørge mig selv. Solen skinnede og alligevel havde jeg en lorte dag, haha.  Nå, men det leder mig videre til i dag, hvor jeg så har haft en fantastisk dag kun i selskab med mig selv, solen og min mor. Jeg har læst stort set hele dagen og er lige blevet færdig med Ebba, som I ser på billedet.

Den positive overskrift på dagens indlæg skyldes, at jeg den kommende uge har to jobsamtaler! Den første i morgen, og den næste på fredag. Jeg er død spændt, og håber virkelig det kommer til at gå godt. Jeg skal nok holde jer opdateret. Derudover går jeg spændt og venter på en ordre, som jeg glæder mig til at dele med jer også.

Jeg håber I har haft en dejlig weekend <3

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    jeanette Henriksen
    2. april 2017 den 21:54

    Lyder virkelig som en skøn weekend.. 😀

    Håber du får en god start på den nye uge og at dine samtaler går godt..

    Knus <3

  • Skriv kommentar