Bloggerliv

Fremtidsplaner og mål for bloggen

Heej <3

Som jeg nævnte meget kort for nylig, vil jeg i dag fortælle jer om noget helt fantastisk. Jeg har nemlig allerede styr på, hvor jeg kommer til at arbejde det kommende år, og det er jeg bare så lykkelig over. Efter at have været uden arbejde i halvandet år, fordi jeg fra 2.G ville fokusere på mig selv og skolen, så føles det altså bare helt fantastisk at arbejde igen – og denne gang med noget helt andet end at sidde bag kassen i et supermarked.

Jeg er blevet en del af Promoters som er et landsdækkende eventbureau, der hjælper forskellige brands med at øge sin kendskabgrad. Det er primært gennem sampling i butikker, hvor jeg står med en masse smagsprøver og skal tiltrække kunder. Det er da super hyggeligt, og som promoter har man også en del kundekontakt og møder mange nye mennesker. Dertil kommer det nok fedeste ved jobbet: jeg bestemmer selv hvornår jeg vil arbejde. Det er virkelig fleksibelt, og det er lige hvad jeg har brug for i et sabbatår (Hvis det har interesse skal du være velkommen til selv at søge ind hos dem her).

Jeg har tilmed været så heldig, at udover jobbet hos Promoters, hvor jeg arbejder når jeg kan, har jeg fået et lidt mere stabilt job som lagermedarbejder, hvor jeg primært skal pakke en masse ordrer. Arbejdet bliver meget manuelt og trivielt, men det passer mig perfekt fordi det står i god kontrast til Promoters, hvor jeg oplever noget mere forskelligt.

Det sidste jeg taler om i dag bliver lidt om hvad jeg gerne vil opnå med bloggen. Når jeg er færdig med skolen, regner jeg stærkt med at få mere tid til at nusse om indholdet, hihi. Det betyder også, at jeg i den forbindelse har gjort mig nogle tanker om, hvad jeg egentlig vil med bloggen. Jeg er nået frem til, at indholdet primært vil være skønheds- og moderelateret. Jeg vil forsøge at holde mig til de to emner, medmindre der er forespørgsler på andet. Så må vi jo se, hvordan det går 😛

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Jeanette Henriksen
    26. maj 2017 den 0:50

    Lyder da virkelig spændende.. 😀

    Personligt er jeg ikke så stor fan af blogs der kun har et enkelt *emne*, men der er vi jo alle forskellige. Jeg elsker de mere personlige blogs, hvor der lidt er en blanding af det hele.. Men jeg følger med endnu.. 😀

    Håber du får en skøn weekend..

    Knus Jeanette <3

  • Camilla Sofie
    Svar
    Camilla Sofie
    26. maj 2017 den 13:27

    Jeg er glad for du vil følge med lidt endnu, hehe <3 Jeg vil selvfølgelig forsøge at holde mine indlæg så personlige som muligt, men at jeg typisk vil vinkle mine dem mod noget der er skønhed/mode. Det er i hvert fald noget jeg den kommende tid lige skal prøve at lege lidt med, og se hvad der virker bedst 🙂

    God weekend til dig også! 😀
    Knus <3

  • Skriv kommentar