MEGAKUP i Aarhus

Hej skønne mennesker!

Jeg var i tirsdags til MEGAkup på Godsbanen i Aarhus. Det er et marked, hvor folk sælger ud af garderoben, og der er således en masse lækre items at finde! Mangler man bukser eller jakker kan det virkelig godt betale sig at kigge forbi. Det er fem år siden, jeg sidst var der, hvilket er en skam for hold op, hvor er der mange penge at spare – hvis man da ikke har noget imod at genbruge 😉

Jeg fandt et par lækre bukser til 30 kr. fra Nümph med hvad jeg kalder lakridsbolche striber. Striber, især de lodrette, er også inde for tiden og de her er bare så luftige at have på, perfekt til sommer! R synes de ligner pyjamasbukser, men det kan han jo også have ret i 😛 Derudover fandt jeg også en skjorte fra Zara, som jeg udelukkende faldt for pga. de små anker i mønstret, hihi 🙂

Jeg er lige kommet hjem fra arbejde, og nyder at mine dage i gymnasiet snart er talte. Vi får læseferie i næste uge, og så er der heller ikke særlig lang tid til, at jeg står med huen på hovedet. Det bliver godt at blive færdig, men jeg er heller ikke i tvivl om, at det bliver lidt sørgmodigt at skulle sige farvel til det sted, hvor jeg har været de sidste tre år.

Jeg håber I får en god weekend <3

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar