Kaffepause: Husker du at værdsætte dig selv?

Det er lørdag, og det er tid til en lille kaffepause, hvor vi skal snakke lidt om det her med at værdsætte sig selv.. og samtidig huske, at det er OK at synes godt om sig selv.

Fuck janteloven – som udgangspunkt. Selv mener jeg, at vi alle er født lige, uanset køn, etnicitet osv., og på den måde synes jeg ikke man skal gøre sig helligere eller bedre end andre – MEN, det er sgu ok at elske sig selv. Også for de små ting. Ja, du må godt elske dig selv – det er faktisk ret vigtigt. Jeg har længe haft tendens til lav selvtillid, og har haft travlt med at se det gode i andre. Jeg har haft travlt med at sammenligne mig med andre mennesker, som med tiden kun har gjort mere skade end gavn, og jeg er overbevist om, at jeg ikke er alene på det område.

Jeg øver mig i at se noget godt ved mig selv hver dag, og for tiden er jeg faktisk også blevet bedre til det – og det er jeg stolt af! Det kan i sandhed være en svær øvelse, og jeg har erfaret af det er meget nemmere at se de gode ting, når mit humør er højt. Når jeg er negativ har jeg ligeledes lettere ved at blive endnu mere pessimistisk. Positivitet avler positivitet, og negativitet avler negativitet, you know.

På et tidspunkt kørte Max Factor en kampagne der handlede om, at man skulle sætte fokus på det man bedst kunne lide ved sig selv, ved hashtagget #MyFactor (jeg ved ikke om den stadig kører). Jeg er lidt sent ude, men siden den kampagne blev skudt i gang, har det alligevel fået mig til at tænke over nogle ting hos mig selv, som jeg burde værdsætte noget oftere.

På billederne ovenfor ser I mig ‘at my best’. Jeg er glad, og jeg har det godt fordi det går godt på arbejdet, og jeg bor i min egen lille lejlighed, hvor jeg så småt begynder at mærke lidt mere til voksenlivet.  Hvis jeg skulle hoppe med på Max Factors kampagne ville jeg sige, at jeg synes godt om mit lange brune hår, mine blå øjne og mit smil. Jeg har tendens til at kritisere så mange ting hos mig selv, at jeg glemmer at værdsætte de små ting. Så jeg øver mig hver dag i at se de små gode ting ved mig selv, og det er en start. Jeg glæder mig til den dag, hvor selvtilliden intet fejler, for der har jeg et personligt mål om at nå til!

Så mine sidste ord til jer i dag må være, at I skal huske at værdsætte jer selv ind i mellem, også selvom det er en øvelse og det kan være svært, hvis man ligesom mig kan have tendens til lav selvtillid. Jeg tænker, at der er mange metoder til at opnå en højere selvtillid, men én af dem må være at starte ud i det små, hvor du gradvist finder ting som du bare elsker ved dig selv. Husk at komplimentere dig selv, og at rose dig selv for det du gør godt. Det er sgu så vigtigt, og det er altså helt okay!

Hvad er jeres ‘factor’? <3

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Emilie Ildstein
    26. august 2017 den 15:32

    Rigtig godt indlæg og hvor ser du skøn ud!
    Min factor må være mit smil og mine øjne❤️

    • Camilla Sofie
      Svar
      Camilla Sofie
      26. august 2017 den 15:56

      Tak, og hvor er det dejligt at høre! <3

  • Svar
    Nikki Lund
    26. august 2017 den 17:12

    Super godt indlæg! Og virkelig relevant! Min factor må være mine æblekinder, mit smil og mine øjne. Jeg er ikke så selvkritisk, så det var ikke så svært at komme på noget, hæhæ 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    • Camilla Sofie
      Svar
      Camilla Sofie
      26. august 2017 den 22:12

      Årh, hvor skønt at høre det ikke er en stor udfordring for dig at se det gode ved dig selv! Mere af det til alle mennesker <3

    Skriv kommentar