Opskrift // Klassisk chiagrød med hindbær

Godmorgen!

Hvis du er den store bloglæser, eller blogger selv, så er du måske allerede stødt på den populære chiagrød, og jeg deler i dag den klassiske grundopskrift. På min vej hjem fra Svendborg i sidste uge købte jeg chiagrød med jordbærkompot på Odense banegård, og da jeg så fandt ud af, hvor nemt det egentlig er at lave gik jeg igang med at lave en dobbeltportion chiagrød til mig selv i går (så har jeg til nogle dage). Chiafrø har ry for at være lidt dyre, men jeg fandt nogle i Søstrene Grene fra Toftkær til kun 20 kr. for 225 gram.

Ingredienser (1 portion):

2 dl mandelmælk
3 spsk. chiafrø
En knivspids vanillesukker

Fremgangsmetode:

Alle ingredienser blandes sammen i en skål og efterlades på køl natten over, eller bare til at grøden er fast, og alle frøene har absorberet mandelmælken. Chiafrø kan vokse til 12 gange sin egen størrelse. Du kan med fordel røre lidt i grøden i løbet af dagen/aftenen, hvis du har tid. Grøden kan serveres med en hulens masse ovenpå såsom bær, nødder, frugt eller hvad man lige har lyst til. Grøden kan også spises som et mellemmåltid, eller som dessert.

Enjoy!

3 Kommentarer

  • Svar
    Frk. Mejer
    6. august 2017 den 10:06

    Jeg har hørt så meget om det og med din lette opskrift, så må jeg altså prøve! ??

  • Svar
    Camilla
    6. august 2017 den 10:42

    Det ser rigtig lækkert ud☺️

  • Svar
    Liselotte / Everyday Couture
    11. august 2017 den 11:59

    Oh my!! det ser lækkert ud!

  • Skriv kommentar