Er der en korrekt måde at være ung på?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv en del gange. Det er kommet sig ud af mine eksistentielle kriser og lave selvværd, som af og til er dukket op ved hoveddøren. Bare rolig. Jeg har for det meste gode dage, men på de mindre gode begynder mit hoved at køre ud af sit eget spor. Det er et spor fuld af uendelige refleksioner. Jeg snakker i dag om det her med at være ung, og om der findes en korrekt måde at være det på. Det er lidt et bredt emne, så jeg afgrænser det til det jeg har tænkt mest over – socialisering og bylivet.Jeg læste et ret inspirerende indlæg på Frk. Mejers blog for nylig, og det fik mig til at tænke over, hvordan ungdommen i dagens Danmark ser ud, og hvordan jeg til tider kan føle at jeg ikke passer ind. Jeg mener, at der ligger et socialt pres på unge om, at vi skal være med til alt: drikke os fulde, feste hver weekend og være på hele tiden. Vi skal have travlt og være del af et solidt netværk, som kan hjælpe os med at holde ensomheden på afstand. Bevares, jeg kan godt lide at feste, men jeg gør det ikke så tit og hvis folk tager i byen er jeg ofte den der tager hjem – jeg synes simpelthen ikke det at gå i byen siger mig så meget, og så vil jeg hellere stoppe mens legen er god. Af den grund kan jeg ofte føle mig forkert, eller anderledes. Jeg har undret mig meget over, hvorfor jeg aldrig blev det unge menneske som jeg havde forestillet mig, før jeg fyldte 18 år. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle gå i byen og drikke hver weekend – og når hjembyen blev for kedelig skulle jeg på pubcrawl rundt i byer som Odense og Aarhus. But nooo that has never really happened. Jeg forestillede mig også, at jeg skulle være lidt mere rebelsk, men det har jeg heller aldrig rigtig været.

Jeg har behov for at se mine veninder, og også for at være social, men det er måske ikke så meget som andre. Jeg har ofte nok i mig selv og min lille lykkeboble, som jeg for det meste render rundt i. For ikke så længe siden havde jeg tre veninder på besøg til lidt lækker mad, dessert og vin. Det var en af de bedste aftener længe, og det er sådan jeg foretrækker at være sammen med folk, når jeg skal være social og “være på”. Det vil jeg langt hellere end at gå i byen – det private er mere mig, ligeledes er privatfester. Jeg ved, at det højst sandsynligt handler om at anerkende hvilke behov jeg har og så acceptere dem. Jeg ved, at jeg skal blive noget bedre til at acceptere, hvem jeg er, og hvad jeg har behov for uden at føle mig forkert i forhold til resten af min omgangskreds. Det er igen det her med, at jeg ikke bryder mig om at føle mig anderledes på nogle punkter overhovedet – men det ville da også være kedeligt, hvis vi lignede hinanden alle sammen, ikke?Det endelige svar må være, at der ikke er en korrekt måde at være ung på når det kommer til socialisering eller byliv. Det burde jo egentlig være et åbenlyst svar, når vi er så forskellige og ikke alle er ekstroverte. Det er tvivlen der sætter sine spor, og bliver djævlen på skulderen der fortæller, at jeg burde komme ud noget mere. Men i forhold til hvad? De sociale normer for ungdommen? Well screw them. Så vil jeg hellere lytte til mine egne behov, og nyde en kop varm kakao en lørdag aften derhjemme – enten i selskab med bedsteveninden eller for mig selv. Det er sådan jeg trives.

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Frk. Mejer
    24. september 2017 den 14:38

    Ihh, hvor er det dejligt at jeg har inspireret til at du tager emnet videre. Det er jo lige det vi introverte skal. Der er jo netop et kæmpe socialt pres i forhold til, hvordan man er “rigtig” ung, men jeg elsker også min egen lykkeboble og jeg kan også sagtens lide at ses med mine veninder – bare ikke hver dag. Sådan har jeg aldrig været og sådan bliver jeg nok heller aldrig. Skønt indlæg! <3

  • Skriv kommentar