Jeg har det bedst, når jeg glemmer at tjekke telefonen

Jeg er på det seneste blevet mere nærværende. Jeg tror måske, det kan have noget at gøre med, at jeg nu er flyttet hjemmefra og nyder når jeg får gæster eller besøger folk. Det er ikke så ofte, fordi arbejdet fylder meget og gør mig træt, men når det er, så nyder jeg det altså. Jeg nyder andres selskab så meget, at jeg til tider fuldstændig glemmer at tjekke telefonen. Det er skønt. Jeg tjekker heller ikke telefonen når jeg er på arbejde, udover i pausen. Når jeg glemmer hvor jeg har lagt min telefon, eller glemmer at tjekke den for notifikationer, er jeg overbevist om, at det er på sådanne tidspunkter af mit liv, hvor jeg har det bedst.

Den konstante tilstedeværelse på medierne gør, at vi udsætter os selv og andre for et massivt forventningspres om, at vi skal være tilgængelige døgnet rundt. Det resulterer i det såkaldte FOMO (fear of missing out), for nogle mennesker, og gør os stressede. Hvor blev der af det der med “Carpe Diem” og at leve i nuet? Jeg siger ikke, at vi ikke må have et digitalt liv, eller at vi ikke må tage billeder af alt hvad vi oplever, for at dele det på sociale medier, men jeg synes godt vi kunne blive bedre til at være tilstede i nuet. Det er sundt at slippe telefonen, især når vi er sammen med andre mennesker. Jeg synes det er vigtigt at huske på, at når man tager telefonen frem i et fællesskab så skaber det også ofte en kædereaktion. Den ene finder telefonen frem, og så den anden. På den måde er telefonen ikke bare en distraktion for dig selv, men også for andre omkring dig. Og nu hvor vi taler om distraktion, så udsætter vi os selv for en masse støj, når vi besøger de sociale medier – idealer, reklamer og gruppechats, der ikke er til at holde styr på. Ja tak, jeg tror faktisk jeg har fået nok.

Jeg vil gerne blive endnu bedre til at gøre mere af det, der får mig til at glemme at tjekke telefonen, så jeg bare kan have nok i mig selv, mine veninder/kæreste/familie og det liv jeg har at leve. Jeg vil gerne tro på, at min verden ikke falder sammen af, at jeg ikke lige får tjekket telefonen nogle timer. Indrømmet så fylder min telefon jo stadig en del af min hverdag om jeg vil det eller ej (mest morgen og aften). I går læste jeg i en artikel på Zetland, at det viser sig at unge mellem 13-19 år i gennemsnit bruger seks timer bag en skærm, hver dag.

Jeg er stadig ung, men det afholder mig ikke fra at tænke, at jeg kun har det her liv, og at jeg skal få det bedste ud af det. Det er nok et ret så klichéagtigt budskab, det her med at leve i nuet, men jeg begynder at forstå det. Den glæde jeg føler, når jeg har koncentreret mig om at være sammen med folk, eller at læse i sengen, uden en forstyrrende telefon, er unik, og sådanne øjeblikke vil jeg have flere af. Det er gode øjeblikke, og personligt får jeg mere energi og livsglæde, når telefonen ikke er med mig hele tiden. De gode øjeblikke, det gode liv, foregår for mit vedkommende uden for skærmen, og det er vigtigt at huske på.

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    rameurs comparatif
    14. september 2017 den 20:42

    Amazing! Its actually amazing paragraph, I have got much clear idea about from this article.

  • Svar
    Michelle Elbæk Jensen
    14. september 2017 den 22:14

    Det er så rigtigt! Jeg skal virkelig også blive bedre til at ligge den telefon fra mig. Det er virkelig ikke godt for nogle konstant at være online!

    Personligt bruger jeg MANGE timer bag en skærm, jeg er kontorassistent og blogger, det er næsten uundgåeligt. Men måske man kunne nøjes med de 8-9 timer dagligt hvor arbejdet og bloggen kræver det, og slippe alt det ligegyldige! Tak for påmindelsen ?

  • Skriv kommentar