Lad os tale om stereotypiseringen af bloggere

Jeg bryder mig normalt ikke om at identificere mig selv som “blogger”. Hvis det kommer på tale siger jeg, “at jeg har en blog” og forsøger at fortælle det lidt henkastet, hvis folk spørger ind til den del af mit liv – og det synes jeg egentlig er en kæmpe skam! But why do I do this?

Ordet “blogger” klinger en smule.. tjaa.. negativt i nogle folks ører, og vi sættes hurtigt i samme bås som værende nogle overfladiske og kommercielt hungrende væsner, som altid er på jagt efter materielle goder, eller lækre events som vi kan skrive om. Alene på grund af den stereotyp finder jeg det grænseoverskridende at skulle tale om mig selv som blogger, eller generelt fortælle om min blog – hvad hvis folk sætter mig i netop den bås? Jeg opfatter ikke mig selv som overfladisk, eller min blog som værende en kommerciel forretning. Jeg er i virkeligheden rigtig usikker omkring det her med at snakke om min blog, og det var også derfor jeg var så længe om at få den op på Facebook. Det blev pludselig mere virkeligt, fordi venner og familie følger med nu. Bevares, stereotyper er her af en grund, og jeg ser efterhånden også mange blogs som indeholder lidt for mange sponsorerede indlæg (efter min mening), så det nærmest kun er reklame på reklame.

Da jeg for første gang nævnte på arbejdet, at jeg har en blog, var det første min kollega sagde: “ej, jeg kan slet ikke forestille mig dig have en blog”. Jeg er sikker på, at hun intet ondt mente – hun undrede sig vist bare fordi jeg ikke levede op til hendes forventning om, hvordan en blogger er eller ser ud (jeg ligner forresten trash når jeg er på arbejde, ha ha!). Hendes undring bekræftede mig bare endnu mere i, at bloggere placeres i den samme kategori – selvom ikke et eneste menneske er ens og blogs heller ikke er det.

Udadtil vil jeg give ret i, at der ligger en konsensus om, at et bloglayout skal være simpelt. Det hele er meget sort/hvidt, og på den måde ligner mange blogs hinanden layoutmæssigt. Når det så er sagt, er indholdet sjælendt det samme, og hvis det er, så er måderne at formidle det på forskellige.

Åh ja, stereotyper er jo over det hele, og for bloggere, og branchen generelt, er der heller ingen undtagelser.  Mit ønske med dette indlæg er blot at lægge fokus på, at ingen blogs eller bloggere er ens. Derudover betyder et sponsoreret indlæg ikke nødvendigvis at man er overfladisk eller bare vil have ting. Bum.

Hvilke stereotyper oplever I som bloggere? Er jeg galt på den, eller er der noget om snakken?

Relaterede indlæg

10 Kommentarer

  • Svar
    Michelle Rønn
    23. september 2017 den 11:29

    Virkelig dejligt indlæg! Og jeg kan virkelig nikke genkendende til det du skriver. Vi brude jo ikke skamme os over noget vi ligger så mange timer og arbejde i? Men dømt kan man sku altid blive! Plus din blog har et super nice layout 😀 Glæder mig til at følge mere med på din blog 🙂

    • Camilla Sofie
      Svar
      Camilla Sofie
      23. september 2017 den 12:05

      Tusind tak for dine søde ord! Du har helt ret i, at det er åndssvagt at skulle skamme sig over noget vi arbejder hårdt for!

  • Svar
    Frk. Mejer
    23. september 2017 den 11:48

    Du har helt ret. Jeg har også svært ved at sige, at jeg har en blog, fordi man tit bliver stemplet lidt forkert. Jeg tror også bare, at mange af de blogs som fremhæves i medierne er tidligere de mere overfladiske blogs som laver sponsorindlægs ofte og som ikke altid går under “facaden”. Der er nemlig rigtig mange ubetalte bloggere (og betalte) som skriver direkte fra hjertet og der er du nemlig en af dem, så jeg synes kun at du er mega sej og at din blog er hyggelig og velskreven. Men dejligt at du tager emnet op, jeg har selv overvejet at skrive et indlæg om det 😉 <3

    • Camilla Sofie
      Svar
      Camilla Sofie
      23. september 2017 den 12:12

      Kære du, tak for dine søde ord!
      Jeg er da smigret og glad over du synes om min blog 😀 Du har helt ret i, at de blogs der fremhæves i medierne oftere er af mere overfladisk karakter og danner rammen for bloggerbranchen generelt, hvilket jeg synes er en skam. Skriv da endelig det indlæg du overvejer at skrive, for det vil jeg gerne læse <3

  • Svar
    Anne-Mette Højbjerg
    23. september 2017 den 17:34

    Jeg er så enig med dig. Jeg har også mange gange stået i det dilemma om jeg skulle kalde mig blogger eller bare “ejer af en blog”. Jeg er dog blevet bedre til bare at sige “blogger”, men som du også siger, så bliver man ret hurtigt stemplet med det samme. Og det irriterer mig.

    For jo der findes mange bloggere der opfører sig som gribbe og bare river til sig af sponsorerede produkter, som om de ikke kan få nok, men der er også en del der slet ikke lever op til det billede. Jeg afviser personligt mange sponsorere hvis deres produkter ikke siger mig noget eller hvis jeg ikke kan stå inde for det de sælger. Jeg gider ikke sælge min sjæl bare for at få en masse gratis ting. Og jeg jagter dem heller ikke for at få tilsendt ting. Det er i mine øjne… utroværdigt på en måde. Og grådigt. Slet ikke en charmerende egenskab. Jeg vil gerne have at min blog er 100% ærlig og at mine læsere kan mærke mig i mine indlæg. Jeg vil ikke være en reklamesøjle. Så jeg vil gerne kalde mig selv for “blogger”. Men “stemplet” ville jeg ønske folk kunne pakke sammen og gemme langt væk. Men så længe de grådige blogger-gribbe findes, så tror jeg det bliver svært for os andre at kunne bruge ordet “blogger” uden at blive set på på én bestemt måde.

    Derfor er det vigtigt for os at stå fast og forklare at vi ikke alle er som det billede der er blevet skabt. 🙂
    Dejligt ærligt indlæg.

    – Anne-Mette Højbjerg – http://www.giz-blog.dk

  • Svar
    venterpaavin
    23. september 2017 den 20:23

    Jeg fortæller aldrig, at jeg har en blog. Jeg går ud fra, at folk der interessere sig for den slags nok skal åbne op om emnet, hvis de mener det er interessant (:

  • Svar
    Vanessa
    24. september 2017 den 13:27

    Hvor kan jeg bare genkende så mange ting du nævner. Det er så sandt jo!

  • Svar
    Jeanette Henriksen
    24. september 2017 den 19:12

    Folk har såå mange fordomme.. En sagde til mig en dag at hun havde set noget hos en *Rigtig* Blogger..

    Det gjorde faktisk lidt nas… For jeg er min egen ja.. men uanset hvad vi “er” eller hvad vi skriver om, så gør vi det jo fordi vi kan li det og vi er alle rigtige på hver vores måde.. Kan virkelig genkende det du skriver.. Har slet ikke lyst til at sættes i bås på den måde. Jeg er egentlig ret stolt af at jeg er *Min egen* blogger. Det er bare lettere, når man er sammen der kender min blog..

    Tak for en kanon indlæg.. Altid hyggeligt at følge med her hos dig..

    Knus <3

  • Svar
    Niels
    27. september 2017 den 14:39

    Du har sgu da ikke noget at skamme dig over! Der er ingen som før har lavet en blog “Sex and the Silkeborg” . Hilsen Foster Niels

    • Camilla Sofie
      Svar
      Camilla Sofie
      30. september 2017 den 22:33

      hø hø, jeg takker mange gange 😛

    Skriv kommentar

    Videre til værktøjslinje