I got my dream bag!

Iiiiiiih!
Jeg har simpelthen så svært ved at få armene ned af bare begejstring. Det har krævet både blod, sved og tårer (no lie) for at få sparet op til den her taske, samt en del tålmodighed. Den er en personlig belønning fra mig til mig fordi jeg ærlig talt er stolt af at have tjent mine egne penge, mens jeg rocker det der independent woman-ish voksenliv, hvor regningerne skal betales, lejligheden gøres ren, arbejdet passes og ja.. listen er lang! Hver gang jeg kigger på den bliver jeg lige mindet om, hvor godt det er gået siden jeg fik huen på og flyttede hjemmefra, og så bliver jeg simpelthen så glad og får et skud selvtillid. Det er super underligt, at en taske kan gøre det ved mig. Jeg har aldrig før følt sådan omkring en taske, men det må være fordi, at denne er noget helt andet end hvad jeg før har haft. Jeg har rent faktisk knoklet for den her, og jeg har ønsket den siden jeg begyndte at interessere mig for mode generelt. Jeg slog dog hurtigt ønsket væk igen dengang, eftersom jeg ikke troede på, at jeg nogensinde ville komme til at få råd til sådan en taske.  Well, this is the best part: den er købt brugt, men er næsten som ny, hvilket er ret vildt eftersom den er fra 2008. Jeg sparede en del og fik original kvittering, boks og dustbag med, hvilket ikke altid medfølger, hvis man køber sådanne tasker brugt. Guess I was really lucky!

Jeg elsker virkelig, at den er knaldrød indeni! Så er det nemt at se sine ting på den måde. Jeg bruger den allerede meget, og jeg er ikke i tvivl om, at det her er tasken som jeg skal have med mig rundt, mange år endnu. Den kan bære overraskende meget, og den er perfekt til de weekendture på Fyn, hvor jeg har brug for at kunne have lidt tøj og andet pigegrej med mig.

Nå! Det var så lige et lille glædesudbrud fra mig. Hvis I vil vide mere om mine overvejelser ift. taskens størrelse, model eller andet så skriv gerne en kommentar, men ellers vil jeg runde af her. Forresten: hvis du går med drømmen om en designertaske, eller andet expensive stuff, så tjek lige Trendsales eller DBA for annoncer først, for der er måske guld at finde! Det er generelt et godt råd, men nu går jeg efterhånden også meget ind for second hand shopping 😉 Der kan være mange penge at spare.Jeg håber I får en dejlig weekend! 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar