Jeg er introvert og jeg accepterer det!

Jeg har aldrig anset mig selv som den introverte type. Jeg har altid troet, at introverte var meget indelukkede, generte og socialt akavede, hvilket ikke er sådan jeg opfatter mig selv. Jeg har længe anset det at være introvert, for at være negativt, men det gør jeg ikke længere. Ikke efter, at jeg rent faktisk har fået læst op på, hvad det vil sige at være hhv. ekstrovert og introvert.

Det handler i bund og grund om, hvad man får energi af. En ekstrovert får energi af at omgås mennesker, og at få opmærksomhed fra omgivelserne, hvor det ofte forholder sig stik modsat for introverte. Dertil kommer der selvfølgelig nogle kendetegn for hver personlighedstype, hvor introverte ofte går op i deltaljer, er mere sensitive og arbejder bedst alene. For ekstroverte gælder det at mange er imødekommende, god til small talk og ikke overanalyserer for meget, og hurtigt kommer på banen i sociale sammenhænge. Det er forklaret i meget grove, få og genereliserede træk, vil jeg lige pointere.

Vi har alle introverte og ekstroverte træk, men er overvejende det ene eller det andet. For mit vedkommende får jeg helt klart energi af at have en del tid for mig selv. Når jeg har været social, og har haft mange aftaler i løbet af en uge, bliver min energi hurtigt brugt op. Jeg ser derfor hurtigt frem til næste gang, hvor jeg får tid til at smide mig i sengen med TV’et tændt om aftenen, gerne alene. Jeg har altid været typen, der har lyttet, fremfor at tale om mig selv – ikke at jeg ikke kan det også, men jeg er bedre til at lytte. Jeg er generelt ikke glad for at være centrum, og jeg holder mig helst fra at fejre de store begivenheder i mit liv, med for mange mennesker. Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, så er jeg heller ikke typen der elsker at gå i byen, men nok om den sag.

Jeg har altid været god til at møde mennesker i øjenhøjde, og har ofte fået at vide, at jeg er god til at tale foran andre mennesker. Det er jo typisk ikke noget man vil sætte i forbindelse med en introvert personlighed, men som sagt, så kan man sagtens have træk fra det ene og det andet. Jeg elsker også at være social, men gennem de sidste måneder er jeg kommet tættere på mig selv, og har fundet ud af hvor vigtigt det er, at jeg også lige mærker efter, hvad jeg har behov for. Jeg har faktisk tit lyst til at lægge en masse planer, og at være sammen med folk, men uden at det er det jeg reelt set har behov for.  Jeg har lært, at det i sidste ende kan resultere i et møgsommeligt temperament, hvis jeg har lavet for meget på en uge. Derfor er jeg nogengange nød til at melde fra, og sige nej til noget. Simpelthen bare så jeg kan få noget tid til at lade op for mig selv (om jeg vil det eller ej).

Der er både fordele og ulemper ved at være hhv. ekstrovert og introvert, men der er ikke noget der er mere rigtigt end det andet. Det er jo bare forskellige måder at være menneske på, og det har jeg på det seneste lært at acceptere – og det er i øvrigt mega fedt! Et af mine mål med det her sabbatår var nemlig at komme tættere på mig selv, og jeg føler at den process, går rigtig godt for tiden.

Det har hjulpet en del at komme i kontakt med andre bloggere som er lidt som mig. Det med at finde ud af, at man ikke er alene kan virkelig være en hjælp, og det har hjulpet mig på vejen til at acceptere flere sider af mig selv. Jeg tror også på, at når man lærer at acceptere sig selv, for den man er, så vil ens omgivelser også gøre det.

Jeg er overvejende introvert, og det accepterer jeg!

Relaterede indlæg

6 Kommentarer

  • Svar
    Frk. Mejer
    3. oktober 2017 den 17:50

    Det er nemlig også helt okay at være introvert. Jeg er det jo også selv og det har også været en svær ting at acceptere, fordi jeg tit har sammenlignet mig med andre. Jeg er dog ekstrovert i andre sammenhæng, men som du er jeg også overvejende introvert. Det har jeg accepteret nu og det kan faktisk være ret skønt <3 Dejligt indlæg <3

  • Camilla Sofie
    Svar
    Camilla Sofie
    3. oktober 2017 den 20:52

    Det er nemlig rigtig skønt, og særdeles befriende at acceptere de introverte sider af sig selv. Før har jeg brugt alt for meget tid på at tænke, at jeg var forkert ift. så mange andre unge på min alder (også især på det her med at være social og at gå i byen). Jeg har ikke brugt så meget tid på at tænke over hvem jeg var, men mere over hvem jeg gerne ville være. Det er så befriende, at jeg nu har set indad, og accepteret de sider af mig selv, men også at jeg kan dele det med andre som helt sikkert har det på samme måde. Jeg har hørt at cirka en 1/3 del af danmarksbefolkningen er introverte. Om det er sandt, skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed, men det ville ikke overraske mig. Det er, som du også har hentydet tidligere, ikke noget man som sådan taler om <3 Det vil jeg gerne gøre om, og jeg er så glad for at du er med på vognen 😉 <3

  • Svar
    Michelle Rønn
    4. oktober 2017 den 22:03

    Dejligt indlæg. Og det er nemlig rigtig, der er fordele og ulemper ved at være begge dele. Så det handler jo bare om at omfavne de ting der er ens styrker <3

    • Camilla Sofie
      Svar
      Camilla Sofie
      6. oktober 2017 den 21:49

      Det har du nemlig helt ret i! Det kan være en kunst i sig selv at lære, men det er guld værd 😀

  • Svar
    Camilla Korsgaard Schultz
    5. oktober 2017 den 15:25

    Spændende indlæg. Tak for deling. Det gav nogle tanker i gang hos mig

    • Camilla Sofie
      Svar
      Camilla Sofie
      6. oktober 2017 den 21:50

      Tusind tak! Jeg er da super glad for det satte gang i tænketanken hos dig <3

    Skriv kommentar