Året der gik – 2017


Hej med jer!

Sidste år lavede jeg et indlæg, hvor jeg ridsede nogle mindeværdige øjeblikke op fra 2016, og det gav mig et lille smil på læben at læse det igen. Derfor har jeg tænkt mig at gøre det samme i år. 2017 har været et af mine bedste år længe, og det er helt klart et år jeg gerne vil forevige så jeg kan se tilbage på det senere. Jeg fik huen på i sommers og fik skudt mit sabbatår i gang. Siden sommeren er der sket en masse, og i dag kommer jeg med nogle highlights fra mit år 2017. Det hele er fra efter jeg fik huen på, for inden da, var jeg bare begravet i eksamener, hvilket jeg ikke finder så mindeværdigt, ha ha!

2017 blev året, hvor jeg flyttede i min første og helt egen lejlighed! At flytte hjemmefra var det bedste jeg længe havde gjort, for jeg havde virkelig brug for at flyve fra reden og mærke voksenlivet. Indtil videre nyder jeg det virkelig. Derudover begyndte jeg også at arbejde på fuldtid som pakkemedarbejder på et lager, og jeg har heldigvis fået mig de bedste kollegaer, så hver dag på arbejde er en fornøjelse.

To dage efter, at jeg var flyttet ind i lejligheden, tog jeg en uge til Milano sammen med Ralle. Det var vores første udlandsferie sammen, og vi lejede den fineste lejlighed gennem Airbnb i udkanten af byen, hvor der ikke rigtig var nogen turister. Det gjorde bare oplevelsen bedre! Milano er en smuk og særdeles interessant by med meget historie og diversitet. På billedet ovenover står vi i Leonardo da Vincis gamle vingård.


I 2017 fik jeg også købt mig min drømmetaske fra Louis Vuitton, som jeg havde ønsket mig i mange år. Grundet prisen på sådan en sag kom jeg også hurtigt fra drømmen om tasken, i en periode, men da jeg fandt en brugt nær Horsens til en overkommelig pris, kunne jeg ikke lade vær! Den har sidenhen vist sig at være perfekt til hverdagsbrug eller når jeg skal et smut til Fyn, og jeg eeelsker den!

Mht. bloggen, er der også sket en markant udvikling i antal besøgende og sidevisninger. Det skyldes, at jeg endelig fik lavet en Facebookside til bloggen så folk nemmere kan følge med. Jeg har gennem min blog fået kontakt til mange spændende personligheder, og det har været super givende og dejligt. Min lyst til at blogge er generelt steget, og det skyldes nok også, at jeg har haft mere tid siden jeg stoppede i skole. Det ændrer sig måske, når jeg næste år starter på studie, men jeg håber jeg kan få tid til studiet, uden at det går udover bloggen. Tusinde tak fordi I følger med, det er så hyggeligt, og jeg bliver så glad for jeres søde kommentarer. 

Relaterede indlæg

5 Kommentarer

  • Svar
    Emilie Ildstein
    28. december 2017 den 20:07

    Skønt indlæg! <3

    • Camilla Sofie
      Svar
      Camilla Sofie
      28. december 2017 den 20:19

      Tak, det er altid rart at høre <3

  • Svar
    Nicoline
    29. december 2017 den 20:37

    Bare så du ved det, vi to skal ses en del i 2018, så jeg er en del af din plan i 2018! glæder mig! 🙂 <3

    • Camilla
      Svar
      Camilla
      29. december 2017 den 21:28

      Yaaay! Jamen jeg er super klar 🙂 Jeg ser så meget frem til at se dig i det nye år 😄😄
      Du er bare så sød, og jeg tror vi har en masse tilfælles ❤

  • Svar
    Jeanette Henriksen
    6. januar 2018 den 0:04

    Dejligt indlæg og Rigtig godt Nytår.. lidt forsinket..
    Håber du er kommet godt ind i det nye år..

    Knus Jeanette – http://www.jeasblanketanker.dk/ <3

  • Skriv kommentar