Personal

April // Indblik i min kamerarulle

Sikke en dejlig måned det har været! Selvom vejret langt hen ad vejen var noget møg, fik vi da en smule solskin og varme mod huden til sidst (ja, og så lidt regn igen, men det er jo Danmark). Jeg har en meget lille altan, MEN der kan dog lige stå en klapstol derude, så dér har jeg nydt min morgenkaffe i solen nogle gange i weekenderne.

For mit vedkommende har april været fyldt med planer – flere end jeg plejer at have! Rasmus og jeg gav hinanden musicalbilletter i julegave (heldigvis ikke til de samme), så vi har været inde at se hhv. West Side Story i Aarhus og The Prince of Egypt i Fredericia. Det var begge nogle virkelig fantastiske og bevægende musicals, og jeg har faktisk fået lidt smag for det, så det er ikke mine sidste musicals i år (håber jeg da)! Vi har også været i fuld gang med at søge bolig og planlægge, hvor vi skal rejse hen sammen i år, og interessen er faldet på Bali! Vi er lige ved at få de sidste detaljer på plads, og så regner vi stærkt med, at vi skal afsted engang i august. Iiiiib, jeg glæder mig simpelthen så ubeskriveligt meget.

Der har også været tid til veninder, og jeg var i øvrigt et smut på Fyn, som jeg efterhånden er næsten hver måned. Det er lidt en dyr fornøjelse hver gang (fordi jeg ofte køber tøj og tager på café), men jeg nyder det, og det er vigtigt for mig at se mine veninder derovre så ofte som muligt (de kommer heldigvis også hjem til mig).

Jeg håber også, at I har haft en dejlig måned.

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar