Alle indlæg af

Camilla Sofie

Personal

Jeg har det bedst, når jeg glemmer at tjekke telefonen

Jeg er på det seneste blevet mere nærværende. Jeg tror måske, det kan have noget at gøre med, at jeg nu er flyttet hjemmefra og nyder når jeg får gæster eller besøger folk. Det er ikke så ofte, fordi arbejdet fylder meget og gør mig træt, men når det er, så nyder jeg det altså. Jeg nyder andres selskab så meget, at jeg til tider fuldstændig glemmer at tjekke telefonen. Det er skønt. Jeg tjekker heller ikke telefonen når jeg er på arbejde, udover i pausen. Når jeg glemmer hvor jeg har lagt min telefon, eller glemmer at tjekke den for notifikationer, er jeg overbevist om, at det er på sådanne tidspunkter af mit liv, hvor jeg har det bedst.

Den konstante tilstedeværelse på medierne gør, at vi udsætter os selv og andre for et massivt forventningspres om, at vi skal være tilgængelige døgnet rundt. Det resulterer i det såkaldte FOMO (fear of missing out), for nogle mennesker, og gør os stressede. Hvor blev der af det der med “Carpe Diem” og at leve i nuet? Jeg siger ikke, at vi ikke må have et digitalt liv, eller at vi ikke må tage billeder af alt hvad vi oplever, for at dele det på sociale medier, men jeg synes godt vi kunne blive bedre til at være tilstede i nuet. Det er sundt at slippe telefonen, især når vi er sammen med andre mennesker. Jeg synes det er vigtigt at huske på, at når man tager telefonen frem i et fællesskab så skaber det også ofte en kædereaktion. Den ene finder telefonen frem, og så den anden. På den måde er telefonen ikke bare en distraktion for dig selv, men også for andre omkring dig. Og nu hvor vi taler om distraktion, så udsætter vi os selv for en masse støj, når vi besøger de sociale medier – idealer, reklamer og gruppechats, der ikke er til at holde styr på. Ja tak, jeg tror faktisk jeg har fået nok.

Jeg vil gerne blive endnu bedre til at gøre mere af det, der får mig til at glemme at tjekke telefonen, så jeg bare kan have nok i mig selv, mine veninder/kæreste/familie og det liv jeg har at leve. Jeg vil gerne tro på, at min verden ikke falder sammen af, at jeg ikke lige får tjekket telefonen nogle timer. Indrømmet så fylder min telefon jo stadig en del af min hverdag om jeg vil det eller ej (mest morgen og aften). I går læste jeg i en artikel på Zetland, at det viser sig at unge mellem 13-19 år i gennemsnit bruger seks timer bag en skærm, hver dag.

Jeg er stadig ung, men det afholder mig ikke fra at tænke, at jeg kun har det her liv, og at jeg skal få det bedste ud af det. Det er nok et ret så klichéagtigt budskab, det her med at leve i nuet, men jeg begynder at forstå det. Den glæde jeg føler, når jeg har koncentreret mig om at være sammen med folk, eller at læse i sengen, uden en forstyrrende telefon, er unik, og sådanne øjeblikke vil jeg have flere af. Det er gode øjeblikke, og personligt får jeg mere energi og livsglæde, når telefonen ikke er med mig hele tiden. De gode øjeblikke, det gode liv, foregår for mit vedkommende uden for skærmen, og det er vigtigt at huske på.

Get to know Interviews

GET TO KNOW: Frk. Mejer

Jeg elsker simpelthen at lave de her interviews med så mange fantastiske mennesker! Jeg smiler hver eneste gang svarene tikker ind i min indbakke, og det bliver kun bedre af, at jeg kan dele det hele med jer, her på bloggen.
Til aften skal I nemlig møde en helt fantastisk og spændende personlighed. Hun er en vaskeægte vintage queen, med et moderne touch, i en alder af kun 22. Jeg er grøn af misundelse på hendes feminine og galante stil, som er inspireret af 1900-tallet, men det kan I læse mere om nu. Det kommer nemlig til at handle om vintagemode, i en moderne verden, Marilyn Monroe, feminisme, skøn litteratur og det perfekte med det “uperfekte”.

Fortæl lidt om dig selv. Hvem er denne Frk. Mejer?
Jamen, jeg er lidt en moderne frøken, som bare er helt forelsket i vintage og i særdeleshed 50’ernes mode. Jeg er nok født lidt ind i den forkerte tidsalder, sådan rent stilmæssigt, og måske også i forhold til, at jeg sætter pris på at holde et hjem, bage og hygge derhjemme og omkring mine nærmeste. Alligevel skal man ikke kimse af, at jeg også er en pige, som virkelig gerne vil opnå noget karrieremæssigt. Så en bedstemor indvendigt, vintage udenpå og alligevel moderne = modern vintage, simpelthen – både i tøjet og personligt.
Jeg er også en meget følsom pige og har derfor valgt at lægge vægt på at være særligt sensitiv, men ikke på den der ”det er en sovepude/undskyldning”-måde, men mere hvordan det hjælper mig til at forstå mig selv bedre og hvordan jeg kan udvikle mig i en positiv retning. 

Hvad kan vi læse om på din blog?
Der er meget forskelligt på min blog, men jeg skriver om mode på budget. Jeg elsker highstreet og genbrugsfund. Jeg skriver også omkring min særlige sensitivitet, livets tiny moments og så kommer der en bitter dame op i mig engang imellem, hvor jeg lige får luft især på den feministiske front. Jeg mener virkelig, at kvindeindlæg og feminisme er noget, som man bør sætte fokus på gennem forskellige perspektiver. Så lidt mode, lidt vintage, lidt debat og lidt personligt med alt fra de gode øjeblikke og til livets triste stunder. Det er meget vigtigt for mig at vise, at der er to sider til alle de sociale medier. Jeg er Frk. Mejer og jeg er Louise. Jeg er glam, fin, glimmer og overdressed, men jeg er også irrationel, makeupfri på sofaen flere dage i træk og enormt klodset – det er det ”perfekte” med det uperfekte. Selvironi er en væsentlig ting hos mig.

Hvem er dit største (vintage) stilikon og hvorfor?
Jeg tror mit største stilikon må være Marilyn Monroe med frygt for at lyde som en kliché. Jeg er bare forelsket i hendes blonde hår og de store læber. Hun var jo bare så gudeskøn og hun var både sensuel, men alligevel meget ærbar. Jeg er generelt inspireret af meget forskelligt, nogle gange er det Trixie fra Call the Midwife, andre gange Blair Waldorf fra Gossip Girl. Jeg tror, at jeg generelt bliver inspireret af kvinder som er elegante og har en klassisk stil. Jeg er vild med den ynde, som vintagemoden havde, fordi jeg synes det er så ufatteligt smukt.

 Hvordan vil du beskrive din stil?
Min stil er meget klassisk og overdressed. Jeg er mester til at gøre lidt for meget ud af mig selv og det der med at være casual dur jeg ikke til. Jeg er retro med et twist af noget moderne, men altid meget feminin. Det er vigtigt for mig at føle mig kvindelig i alt, hvad jeg tager på. Dog skifter jeg meget mellem perioderne, men min stil er et virvar mellem 1920’erne og til 1960’erne.

Hvad vil du bare helst ikke undvære i garderoben?
Jeg kan ikke undvære mine kjoler. Meget kan jeg, og jeg giver gerne bukserne som offergave, men ikke mine kjoler. Desuden vil jeg heller ikke undvære mine læbestifter, det er mere makeup end garderobe, men jeg bryder mig ikke om, når jeg ikke har læbestift på. Det fuldender altid mit look.

Hvad drømmer du mest om at opnå?
Jeg drømmer om mange ting, men mest af alt nok at blive succesfuld og glad indenfor det felt, som jeg håber på at arbejde med. Tænk engang, hvis bloggen blev virkelig succesfuld? Det ville betyde så meget, fordi det er det, som jeg elsker at lave. Den indeholder alle sider af mig, så at den opnår flere læsere og succes er drømmen.Hvad har du af interesser udover din blog?
Jeg studerer jo litteraturvidenskab, så selvfølgelig elsker jeg at læse. Jeg elsker også at kigge efter bøger i genbrugsforretninger, fordi der er mange smukke, brugte udgaver, som jeg ikke har kunnet stå for. Jeg bruger generelt meget tid på at kigge efter tøj – på nettet og i butikkerne rundt omkring. Det kan jeg sagtens bruge flere timer på. Ellers kan man nok finde mig i køkkenet i gang med at lave hjemmelavede pizzaer eller en cheesecake med chokoladepynt og guldstøv. Lidt overdådig har man lov til at være. 

Hvilken er den bedste bog du nogensinde har læst, og hvorfor?
Uhhh, det er svært. Jeg skifter rigtig meget med yndlingsbøger og perioder, fordi jeg er generelt glad for 1800-tallets romantik, men nogle gange bliver det lige tungt nok. Jeg tror at en af dem må være Khaled Hosseinis Drageløberen. Den fangede mig så meget og den rørte mig enormt meget. Den er anbefalelsesværdig, fordi den er velskrevet og indeholder plottvists, som man ikke regner med. Men en af de bøger som jeg har grædt af grin over er nok Hella Joofs Papmachéreglen. Den er nok en af de bedste bøger nogensinde og jeg måtte holde pauser, fordi jeg trillede rundt af grin. Den er så rigtig og så vidunderlig.

 På dine 22 år, hvad er så noget af det vigtigste du har lært?
At man skal acceptere sine begrænsninger og sig selv for, hvad man kan. Jeg øver mig hele tiden i at lade være med at forsvare mig selv overfor andre og stå ved, hvem jeg er. Vi er jo forskellige mennesker og kan forskellige ting, hvilket er vidunderligt. Jeg har lært at blive bedre til at rose mig selv og ikke mindst kender jeg mig selv rigtig godt efterhånden. Ærlighed overfor sig selv og andre så langt henad vejen som muligt. Jeg behøver heller ikke at være perfekt til alting, det er jo netop okay, at jeg ikke kan alting. Det ville da være anstrengende, hvis man skulle være god til alt og det er jeg så langt fra, men så øver jeg mig i at dyrke de ting, som interesserer mig og som jeg kan.

Har du ikke fået nok af Frk. Mejers vintageunivers må du hellere skynde dig forbi hendes blog lige her. Du kan også følge hende på Facebook og Instagram, hvor hun ofte deler endnu flere lækre billeder af cheesecakes, blomster, kjoler og andet feminint guf!  

Personal

Sabbatår // “Jeg føler mig ikke udfordret”

Jeg har endnu en dag med feber og hovedpine. Jeg burde nok holde mig fra skærmen, men det er så kedeligt at ligge i sengen med en klud på panden, og panodiler ved siden af. Derfor har jeg skrevet lidt om mine tanker omkring mit sabbatår som det er lige nu.Det som jeg havde vægtet højest for det kommende års tid var, at jeg skulle tjene en masse penge så jeg kunne rejse til næste sommer. Noget som jeg ikke lige havde overvejet nær så meget, var det her med at holde mig udfordret og at blive ved med at lære. Mit job som lagermedarbejder er ærlig talt ikke det mest udfordrende – forstå mig ret, jeg elsker mit job og mine kollegaer, jeg har det godt der, men fysisk arbejde er ikke særlig udfordrende (udover for kroppen i ny og næ).

Med tiden er det gået op for mig, hvor meget jeg holder af at lære noget nyt hver dag, også selvom det som i gymnasiet nogle gange kunne føles som ligegyldig viden. Pointen er stadig, at mit hovede var igang og jeg blev udfordret i gymnasiet. Det er lige før jeg savner at sidde og bøvle med en opgave i afsætning (ikke mit yndlingsfag though).

Min hverdag består i at tage på arbejde fra 8.30-16.30. Jeg kommer hjem, og er ofte træt og hopper direkte i bad hvorefter jeg roder i køknet efter noget aftensmad. Så er den dag altså hurtigt gået, og det er ikke så tit, at jeg har overskud til så meget andet end arbejde og at spise. Det er i weekenden, at jeg lægger alle mine planer, hvilket fungerer helt fint. Det er også her, at jeg kan slappe ordentligt af. Men det er som om jeg mangler noget – lidt hjernegymnastik? Jeg er ikke til matematik, så det bliver aldrig i den dur, men hvad kan jeg give mig til?

Jeg har overvejet at begynde at læse noget mere – både faglitteratur såvel som skønlitteratur, og så kun på engelsk! Derudover elsker jeg spansk, og savner det også en del fra gymnasiet, så jeg tænker også jeg vil have fat i nogle bøger på spansk så jeg kan øve det lidt igen.

Alt dette skal ikke forstås som om jeg er utilfreds med, hvordan mit sabbatår forløber sig indtil videre. Det går rigtig godt, og jeg elsker at bo for mig selv. Jeg mangler ikke noget, og jeg synes det er sjovt at føle sig mere “voksen”, når jeg går på jagt efter 3-lags toiletpapir eller Kærgaarden smør på tilbud (måske I forstår mig?), eller når kommer hjem og det går op for mig at jeg burde støvsuge (ok, ærligt, så er det nogle gange et mood kill). Jeg har blot fundet ud af, at jeg i fremtiden skal have et lidt mere udfordrende job, og det er jo sådan set godt nok. Hvad jeg helt præcis vil arbejde med, eller uddanne mig til, aner jeg ikke endnu, men det er også et mål for mig at finde ud af med tiden.

Holder I også sabbatår nu, eller hvad laver I? Hvad gør I for at holde jer udfordret?

Knus

Mode

Forelsket i print til efteråret

Hello ladies!

Jeg har ligget syg hele dagen i dag, øv! Jeg er i bedring, men føler mig stadig sløj. Jeg havde dog brug for et afbræk i kedsomheden, som det er at ligge i sengen, og derfor kigger jeg ind her til aften for at dele min seneste forelskelse med jer: nemlig print til efterårsgarderoben!

Det gik nemlig op for mig, hvor meget print jeg har fået ind i garderoben på det seneste, og jeg er ret så vild med det! Jeg kan godt mærke, at det har krævet lidt mod at gå i blomstret tøj, men jeg føler bare det afspejler min glade og lykkelige personlighed. Jeg har det i sandhed godt for tiden (ja, bortset fra lige i dag, hvor jeg ligger syg), og det synes jeg også godt min garderobe må afspejle 🙂

Jeg har endnu ikke noget varmere tøj med print, end det I ser på billederne. Derfor begynder jeg nok så småt at gå på jagt efter den perfekte sweater til de kolde måneder, med et lækkert print, som vil skille sig ud fra det brune og grå tøj som jeg plejer at klæde mig i. Jep, det skal være slut med tøj, der får mig til at ligne en sæk kartofler. Så er det sagt.

Hvordan kommer jeres efterårs-/vintergarderobe til at se ud? 😀

Knus

Personal

Lidt om min minimalistiske livsstil

Hej alle sammen!

Jeg nævnte for nogle uger siden, hvordan jeg ville forsøge at leve en minimalistisk livsstil, og tænkte derfor jeg lige ville fortælle lidt om, hvordan det er skredet frem. Jeg synes til tider det er svært. Jeg synes ikke det er nemt hele tiden at skelne mellem hvad jeg egentlig reelt set behøver, og hvad jeg bare har lyst til at have/eje.

Hver gang jeg handler, eller shopper noget til mig selv, så kører jeg det igennem min lille tankebox, hvor jeg spørger mig selv om jeg behøver det, eller kan klare mig uden? Hvor meget kommer jeg til at bruge det, og hvilken værdi vil det have for mig til daglig, hvis jeg køber det? Jakken på billedet er ny, og da jeg fandt den i Vero Moda til en god pris kunne jeg ikke dy mig, fordi jeg har ønsket mig sådan en virkelig længe! Og jeg er SÅ glad for den. Så jo, jeg shopper stadig ind i mellem, men ikke så meget som før.

Jeg vil gerne leve mere minimalistisk, dels for at spare penge, dels for ikke at have for mange ting som jeg aldrig kommer til at bruge alligevel og så for at få mere plads omkring mig. Jeg ved ikke om der findes en korrekt plan for, hvordan man lever minimalistisk, fordi jeg tror også det er meget individuelt. Så vidt jeg er orienteret handler det jo grundlæggende om kun at eje de ting man bruger, så man ikke har for meget bras til at ligge i hjørnerne.

Siden jeg ryddede op i min garderobe, og fik solgt lidt, har jeg undgået tøjkriser fordi jeg har fået et bedre overblik over, hvad jeg har at tage på! Det er seriøst virkelig skønt, der om morgenen hvor jeg har besluttet mig for at lade snoozen ringe lidt længere, fordi jeg er langsom til at komme op. Det tager mindre end et minut at finde det jeg vil have på. Jeg har faktisk alt mit tøj, undertøj mm. i den lille kommode i ser bag mig (og så lidt på et tøjstativ, selvom det også godt kunne være i kommoden. Det er bare så det ikke bliver krøllet). Jeg har ikke længere en masse tøj til “hvad-nu-hvis” situationer, og på den måde har jeg fået skilt mig af med en masse tøj til de gange hvor jeg har tænkt: “hvad nu hvis jeg taber mig de fem kilo og kan passe det igen?”. Please.. der elsker jeg mad for højt til, at jeg kan lade det være. Det gælder også slik.

Men igen – det er ikke altid nemt at leve minimalistisk. Apropos mad, så køber jeg rigtig meget mad, fordi jeg hader ikke at have noget i køleskabet jeg kan vælge i mellem. Jeg kan godt lide at have noget at vælge i mellem, men det meste bliver alligevel først spist når R bor her i ny og næ, ha ha! Så der kunne jeg nok skære ned og spare både penge og plads (og undgå at det bliver for gammelt).

Generelt føler jeg, at jeg er på rette vej. Jeg har dog stadig en masse til at ligge i min vindueskarm, som er fra da jeg flyttede – og det ligger der bare. Jeg bruger det faktisk overhovedet ikke. Jeg kunne sikkert godt bare smide det ud. Så der er måske noget jeg lige skulle tage et kig på snarest.

Jeg vil rigtig gerne høre jeres historier om at leve minimalistisk. Hvad er jeres bedste råd I vil give videre? <3

God weekend <3

Personal

Kaffepause: Husker du at værdsætte dig selv?

Det er lørdag, og det er tid til en lille kaffepause, hvor vi skal snakke lidt om det her med at værdsætte sig selv.. og samtidig huske, at det er OK at synes godt om sig selv.

Fuck janteloven – som udgangspunkt. Selv mener jeg, at vi alle er født lige, uanset køn, etnicitet osv., og på den måde synes jeg ikke man skal gøre sig helligere eller bedre end andre – MEN, det er sgu ok at elske sig selv. Også for de små ting. Ja, du må godt elske dig selv – det er faktisk ret vigtigt. Jeg har længe haft tendens til lav selvtillid, og har haft travlt med at se det gode i andre. Jeg har haft travlt med at sammenligne mig med andre mennesker, som med tiden kun har gjort mere skade end gavn, og jeg er overbevist om, at jeg ikke er alene på det område.

Jeg øver mig i at se noget godt ved mig selv hver dag, og for tiden er jeg faktisk også blevet bedre til det – og det er jeg stolt af! Det kan i sandhed være en svær øvelse, og jeg har erfaret af det er meget nemmere at se de gode ting, når mit humør er højt. Når jeg er negativ har jeg ligeledes lettere ved at blive endnu mere pessimistisk. Positivitet avler positivitet, og negativitet avler negativitet, you know.

På et tidspunkt kørte Max Factor en kampagne der handlede om, at man skulle sætte fokus på det man bedst kunne lide ved sig selv, ved hashtagget #MyFactor (jeg ved ikke om den stadig kører). Jeg er lidt sent ude, men siden den kampagne blev skudt i gang, har det alligevel fået mig til at tænke over nogle ting hos mig selv, som jeg burde værdsætte noget oftere.

På billederne ovenfor ser I mig ‘at my best’. Jeg er glad, og jeg har det godt fordi det går godt på arbejdet, og jeg bor i min egen lille lejlighed, hvor jeg så småt begynder at mærke lidt mere til voksenlivet.  Hvis jeg skulle hoppe med på Max Factors kampagne ville jeg sige, at jeg synes godt om mit lange brune hår, mine blå øjne og mit smil. Jeg har tendens til at kritisere så mange ting hos mig selv, at jeg glemmer at værdsætte de små ting. Så jeg øver mig hver dag i at se de små gode ting ved mig selv, og det er en start. Jeg glæder mig til den dag, hvor selvtilliden intet fejler, for der har jeg et personligt mål om at nå til!

Så mine sidste ord til jer i dag må være, at I skal huske at værdsætte jer selv ind i mellem, også selvom det er en øvelse og det kan være svært, hvis man ligesom mig kan have tendens til lav selvtillid. Jeg tænker, at der er mange metoder til at opnå en højere selvtillid, men én af dem må være at starte ud i det små, hvor du gradvist finder ting som du bare elsker ved dig selv. Husk at komplimentere dig selv, og at rose dig selv for det du gør godt. Det er sgu så vigtigt, og det er altså helt okay!

Hvad er jeres ‘factor’? <3

Personal

Bloggen er på Facebook!

Godaften!

Så kom min blog endelig på Facebook så det er endnu lettere for jer at følge med. Jeg synes faktisk det er voldsomt grænseoverskridende, at jeg nu har en facebookside til min blog – det er også derfor jeg har været så forfærdeligt længe om at få den op. Jeg tror måske det er tanken om, at mine venner og familie nu lettere kan følge med i mit liv, da bloggen promoveres på en anden måde, og min blog er i sandhed et kighul lige ind i min personlighed.. føler jeg da.

Nå! Men det er nu også engang sådan, at mange mennesker efterhånden samler alt på Facebook, og holder øje med sin feed dagligt. Der var engang, hvor jeg selv bare fulgte blogs på bloglovin’ (det gør jeg dog stadig), men jeg er gået mere over til at følge blogs over Facebook.

Jeg håber I vil give siden et like, så jeg ikke føler det var all for nothing, ha ha! #lavselvtillid
I kan komme til siden lige her.

Hav en fortsat dejlig aften <3