Viser kategori

Home

Home decor // Genbrugsfund

Jeg er så heldig at min arbejdsplads er placeret lige ved siden af en stor genbrugsbutik, og jeg tog derfor et smut derind i dag, da jeg fik fri. Jeg synes at det er særdeles undervurderet, hvad man egentlig kan finde i en genbrug! Porcelænsskålen er faktisk ubrugt, og jeg kunne se at den er købt i Søstrene Grene fordi emballage og prismærke stadig sad på.

Jeg må indrømme, at jeg ofte glemmer at tænke over hvad der mon kunne gemme sig i en genbrug, hvis jeg står og mangler noget – det må jeg blive bedre til, for hold op, hvor gemmer der sig mange billige sager! Billedet købte jeg i Stilia, som er en virkelig fed plakatforretning i Rosengårdscentret i Odense, men rammen fandt jeg i genbrugen til kun 15 kroner. Jeg synes normalt sådan nogle aluframes kan være lidt dyre.

Som I måske kan fornemme på min plante til venstre, er jeg ikke god til at holde planter. Da jeg så de sølv plastikroser, så jeg mit snit til at få nogle blomster ind i hjemmet som ikke skal passes. De skinner så flot, og passer rigtig godt ind. Er de ikke bare fine? 😀Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg tager i genbrugen, og næste gang bliver det i jagten på varmt tøj til vinteren. Jeg har ikke noget imod at gå i en brugt strik, og det var egentlig kun fordi jeg ikke kunne have mere på cyklen, at jeg ikke købte lidt tøj med hjem i dag også 😛

God aften <3

Home decor inspiration // Wallstickers

(Billeder fra wallstickerland.dk)

Jeg leder lige for tiden efter noget pynt til hjemmet, og så var det at jeg faldt over de her mega lækre wallstickers! Der er mange steder, der forhandler dem, men de her er fra wallstickerland.dk, hvor de har utrolig mange forskellige wallstickers til diverse rum i hjemmet. Ovenfor har jeg fundet dem frem jeg synes bedst om. Jeg har endnu ikke fået en eneste hylde op, eller andet, så jeg venter lige med wallstickers til det er på plads. Jeg skal uden tvivl have fat i en, hvis ikke flere, til min lille lejlighed. Jeg synes egentlig de er stærkt undervurderede, og er en fed måde at personliggøre hjemmet på.

Hvad synes I? Hvad gør I for at personliggøre hjemmet/værelset?

Knus

Jeg er flyttet hjemmefra!

Hejsa!

Jeg tjekker lige ind, og undskylder på bedste bloggermanér den rungende stilhed der har været den sidste uge. Det skyldes, at jeg har haft en del at se til mht. flytning.

Jeg er flyttet i en lille 1-værelses lejlighed på 39 m2 meget tæt på centrum, og det ligger også perfekt i forhold til arbejdet. Køknet er seperat fra stuen, hvilket er super dejligt, og jeg kan lukke døren derud til når jeg har lavet mad. Jeg har de sidste dage brugt meget tid på at indrette lejligheden efter en mor-datter tur i IKEA i lørdags. Hvad synes I? Jeg er selv super glad for det allerede, og det begynder da også at ligne et rigtigt hjem – jeg mangler blot at få nogle hylder og gardiner op.

Som I kan se, så forsøger jeg at holde det i hvidt, og så regner jeg med at fyre op for nogle farverige puder og stolehynder. Det gik lige i skrivende stund op for mig, at jeg mangler billeder af badeværelset, men det må I desværre undvære. Jeg har ikke så meget tid til at tage flere billeder, for om blot en time smutter jeg og R ud af døren fordi vi rejser til Milano i dag! Jeg glæder mig helt vildt meget, og det er vores første storbyferie sammen.

Jeg lover, at I nok skal høre fra mig i løbet af ugen så snart jeg kan finde et roligt øjeblik på altanen til at nyde aftensolen <3

Hav det godt så længe.
Knus

Videre til værktøjslinje