Viser kategori

Samfund

Samfund

“Kvinder der går med for meget make-up er falsk reklame”

17021606_10212312802037562_4566615683640371320_n

Nu synes jeg efterhånden, at der har været en længere debat om kvinder der bruger meget make-up, i diverse skønhedsgrupper på facebook. I en tråd på facebook fik jeg øje på ovenstående billede, og jeg kunne ikke være mere enig, men det fik mig også til at reflektere over hele denne debat. Jeg har en holdning til emnet, dels fordi jeg selv elsker make-uppens univers og dels fordi jeg kender andre med samme interesse for make-uppen.

For mig er make-uppen en måde at udtrykke sig på. Det er en måde at blive mere selvsikker på og udfolde sin kreativitet. Ansigtet bliver lidt et lærred – man styrer selv, hvor meget man vil gøre ud af hvert penselstrøg. Det skal der altså være plads til. Ligesom at vi har givet plads til drengene med “for meget” voks i håret eller for meget hængerøv.

Jeg lægger selv make-up. Det gør jeg for min egen skyld og ikke for andres. Jo, jeg kan da godt lide at være fin foran min kæreste, men det handler ligeså meget om, at jeg vil føle mig tilpas, og jeg føler mig tilpas når jeg har make-up på. Punktum. Det betyder dog ikke at jeg altid går med make-up, og jeg har da også dage, hvor jeg lader ansigtet få hvile (hvis man kan sige det sådan). Hvis jeg keder mig, kan jeg også finde på at svinge penslerne, men det er fordi jeg synes det er sjovt. Jeg elsker at være kreativ, og det føler jeg, at jeg kan være med min make-up.. og så er det jo også enormt afslappende, lidt ligesom når man tegner.

Så det jeg egentlig vil slå fast i dag er, at jeg synes vi burde droppe at kommentere på kvinders make-up som om de vandrer rundt og er falsk reklame, og i virkeligheden bliver en skuffelse for drengene når make-uppen ryger af. Den er jo lige præcis ikke falsk reklame i og med, at den udtrykker noget om personen bag – er vedkommende usikker, kreativ, perfektionist, sprudlende eller er make-uppen bare en hoppy? Folk har sine grunde for brugen af make-up (både drenge og piger), og dem synes jeg man skal blive bedre til at respektere. Jeg siger ikke, at man skal kunne lide alt, hvad folk gør med sin make-up, men det skal være slut med at omtale kvinder, med for meget make-up, som falsk reklame. Og som citatet siger, så er kvinder alligevel ikke produkter what so ever. Måske en lidt feministisk udtalelse, men jeg kan nu meget godt lide budskabet alligevel 😉

God weekend.

blogsignature

Samfund

Er det negativt at kalde sig for feminist?

feminism

I går spurgte en pige inde på Radikale Ungdoms lukkede facebookgruppe: “Er der nogle feminister herinde? Har vi en “radikal/RU” feminist gruppe?”.

Hun gav også udtryk for, at mange ikke vil stå ved feministbegrebet fordi ordet har en negativ klang. Men hvorfor er det så opsigtsvækkende at kalde sig selv for feminist i dagens Danmark? Er det skidt at kalde sig selv for feminist?

Nej, det synes jeg ikke, men jeg forstår også godt, hvorfor det vækker opsigt og virker provokerende for nogen. Svaret er at finde, når man ser tilbage på 70’ernes kvindebevægelse. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er fordi mange i dag associerer ordet ‘feminist’ med 70’ernes feminisme.

Måske har du hørt om rødstrømperne? Rødstrømpebevægelsen, som har sine rødder tilbage i 1970, står som et meget stærkt symbol på kvindekampen og feminismen. Blandt rødstrømperne var der faktisk ikke rigtig fokus på ligestillingen mellem mænd og kvinder, og det handlede udelukkende om kvindernes rettigheder. Kvinder, kvinder og atter kvinder. Rødstrømperne kæmpede blandt andet for ligeløn og fri abort, og blev særligt kendte i medierne pga. sine mange opsigtsvækkende demonstrationer i bl.a. Københavns gader. Der opstod sågar kvindehuse- og grupper, hvor kun kvinder havde adgang.

I dag har feminismen heldigvis ændret sig til at være en ideologi, der hovedsageligt beskæftiger sig med ligestillingen mellem mænd og kvinder, og IKKE kun kvindernes rettigheder, værdi eller rolle i samfundet. Det er blevet ligeså vigtig at tage hånd om mændende i ligestillingskampen, som det er at tage hånd om kvinderne. Dermed sagt er en feminist i dag nødvendigvis ikke tilhænger af 70’ernes radikale feminisme, men af den liberale feminisme som handler om ligestilling mellem kønnene. Denne er en meget mere acceptabel ideologi for vores samfund i sammenligning med, hvad 70’ernes feminisme oprindeligt handlede om.

Mit bud på, hvorfor ordet feminist klinger så negativt i folkets ører, er fordi mange ser en aktivistisk rødstrømpe for sit indre – og jo, jeg er sikker på de typer stadig findes. Sådan en kvinde, der vil gøre alt for at fremme kvinders rettigheder og som får mændene til at ligne bæster samtidig. Thank god, the world has changed. Jeg vil nu sige, at vi heldigvis er nået langt, og det er ikke længere unormalt at tale om ligestilling.

Men jeg tror ikke vi var nået så langt i ligestillingsdebatten, som vi er i dag, hvis ikke det havde været for de seje kvinder som råbte op dengang i 70’ernes Danmark.

blogsignature

Samfund

OneStudent // Bliv sikker i dit valg af uddannelse

Skærmbillede 2016-12-05 kl. 13.46.41

I samarbejde med onestudent.dk

I dag fjerner jeg fokus fra hele juletemaet for det skal nemlig handle om det at vælge uddannelse – et afgørende valg vi alle på et tidspunkt skal træffe. Det kan man sige er et ret aktuelt emne da SF, DF og V er kommet op med et lovforslag, der blev vedtaget d. 24. november. Dette betyder, at fra årskiftet er det ikke muligt at starte på en ny uddannelse, hvis man før har gennemført en på samme eller højere niveau. Med andre ord betyder det, at der kommer et uddannelsesloft, hvilket jeg personligt synes er noget bæ.

Men sådan ligger landet lige nu, og det får stor betydning for de der skal videre næste år. Jeg bliver student til sommer, og havde egentlig tænkt jeg gerne ville direkte videre på universitetet eller en erhvervsakademiuddannelse, men jeg er kommet i tvivl. Med den nye lov føler jeg, at jeg skal vælge rigtigt fra begyndelsen, for der bliver ikke meget plads til at ryge ind og ud af uddannelser, til man har fundet den rigtige.

Forleden opdagede jeg et helt fantastisk koncept! Det er nu muligt at bedømme uddannelser, og at få et mere individuelt og subjektivt syn på diverse skoler og uddannelser i Danmark. Vil man fx vide mere om det sociale miljø på Erhvervsakademiet i Aarhus eller det faglige niveau på Silkeborg Gymnasium så er OneStudent stedet, hvor man finder svaret! Jeg har selv været inde at bedømme min nuværende uddannelse (HHX), og det var nemt og overskueligt. Man kan bedømme sin egen uddannelse og læse andres bedømmelser – kvit og frit! Jeg tænker, at hvis man ligesom mig er berørt af den nye lov og gerne vil være sikker på sit valg af uddannelse, er der en stor hjælp at hente hos OneStudent. Jeg synes virkelig det er et godt koncept, som jeg håber for fremtiden kommer til at hjælpe en masse unge og fortvivlede mennesker – ligesom mig.

blogsignature

Samfund

Der er så meget vi gerne vil nå

tosiderafmig

Hej til aflevering nr. 500 denne uge. Hej juleræs. Hej blog, der skal passes. Hej Instagram, der skal passes. Hej, kæreste. Hej dans, hver tirsdag. Hej venner, der skal passes. Jeg kunne blive ved.

Hej weekend, du har bare at blive denne gang!

Når jeg siger, at der er så meget vi gerne vil nå, ja, så taler jeg om alle mennesker. Vi lever i et samfund, hvor man skal en masse – der er prestige i at have travlt. Jovist er det at sætte det lidt på spidsen, men har du tænkt over, hvad vi taler om?

Hvordan går det for tiden? Hvad render du så og laver? Hvordan har din dag været? Har du arbejde, går du i skole osv. Spørgsmålene er selvfølgelig forskellige, alt efter hvem vi taler med, men ofte handler det om ting man allerede gør eller gerne vil. Fritidsinteresser og ambitioner. De fylder en del. Jo mere man kan fylde på, des bedre.. eller hvad?

Jeg vil gerne være en god kæreste. Jeg vil gerne være dygtig til alt i skolen. Jeg vil gerne bruge mere tid på bloggen. Jeg vil gerne være politisk aktiv. Jeg vil gerne se godt ud. Jeg vil gerne leve sundere og tabe de sidste fem kilo. Jeg vil gerne tjene penge. Jeg vil være succesfuld. Jeg vil, jeg vil, jeg vil.

Er det skidt at have travlt? Både og. Folk render stressede rundt. Kvinder føder senere fordi der skal være tid til karrieren; de vil være etablerede med hus, have og indkomst først. Flere og flere unge bukker under for presset fra samfundet og på ungdomsuddannelserne grundet det såkaldte karakterræs. Nu når vi er ved emnet mærker jeg det da selv. Jeg kan nikke genkendende til, at det er hårdt i gymnasiet og overskuddet bliver mindre og mindre. Jeg kan have dage, hvor jeg har lyst til at smide alt og give op. Jeg kan græde uden at vide, hvad der egentlig er galt. Dog er jeg ved at være godt træt af at læse den ene artikel efter den anden i Berlingske og Politiken, om unge der brokker sig over karaktersystemet og presset. “Vi har det så hårdt“. Ja, men så gør dog noget ved det ellers bliver det ikke andet end det er – en endeløs debat i medierne.

Selv mener jeg, at meget af dette pres som både unge og resten af samfundet oplever, på enten ungdomsuddannelsen, arbejdspladsen eller i fritiden, er væsenligt selvforskyldt. Samfundet pådutter IKKE, at jeg skal tabe fem kilo. Samfundet siger IKKE, at jeg skal gå til dans hver uge. Samfundet fortæller mig IKKE, at jeg skal ligne Kylie Jenner. Samfundet fortæller mig IKKE, at jeg skal være dygtig til alt i skolen og få topkarakterer i alle fag. Nu må det fandeme stoppe. Det er mig selv. Ingen andre.

Hej til dig, nutidens danske borger, som jeg ser overalt. Med mine sidste ord for i dag vil bede dig tænke over dette: Hvem er det, der siger du skal have så travlt?

God dag <3

blogsignature

 

 

 

Samfund

Så drop dog den selvynk ved at kalde dig selv for ‘third wheel’

 “Third wheel”, ja, det term synes jeg burde udryddes…

Nogen der kan nikke genkendende til en situation, hvor man har været sammen med en veninde og hendes kæreste, og følt sig lidt på sidelinjen? Eller har følt sig lidt udenfor fordi ens veninder har haft gang i en samtale, man slet ikke kunne være med i?
Det er i min optik helt normalt, og helt okay, at føle sig udenfor, MEN når folk begynder at sige: “jaer, og så var jeg bare herre meget tredjehjul”, så ser jeg det nærmere som selvmedlidenhed i stedet for, at man erkender, at der skal flere til at kunne spille fodboldkamp – og gør du ikke en indsats på holdet, så er du naturligvis heller ikke rigtig en del af det, vel?
Sagt på en anden måde, så synes jeg det er at skyde skylden på andre, og pålægge dem et ansvar for, at DU ikke er med. Her mener jeg altså, at man også selv har et ansvar for at være med – så drop dog forhulen den selvynk! Hvis der er noget der kan sætte mit pis i kog, så er det når folk ser på situationen med de negative briller, og derfor bare vælger at sætte sig på sin flade, klappe næbet i, og tænke “gud, hvor er jeg third wheel”, for sig selv. Det kommer der alligevel ikke noget godt ud af, så hvad med at gøre noget ved det selv?
Føler man sig på sidelinjen, fordi veninden og hendes kæreste har en samtale, så lyt til hvad de siger og se om du kan bidrage med noget – det samme gælder en hvilken som helst anden situation, hvor du ikke lige er med. Lad nu være med at pålægge de andre parter alt ansvar for, at du ikke selv kan finde ud af det. Dermed ikke sagt, at de andre ikke også har sit ansvar, for at få dig med ind i fællesskabet, men husk på, at du også selv bliver nød til at gøre en indsats – og måske lidt mere nogle gange end andre!
Det var så lige ugens lidt sure opstød, men det er sgu noget jeg har tænkt over længe, og mit ønske til folket er egentlig bare = drop den selvynk ved at kalde dig for third wheel! Når vi har ord som “third wheel”, så er folk også mere tilbøjelige til at bruge det som en acceptabelt undskyldning for, at det er de andres skyld man ikke er med, i stedet for at kigge indad. Drop det.
Samfund

Medieludere

De er sgu over det hele. Medieluderne. Ironisk nok, så er jeg sgu efterhånden selv blevet en. 
Jeg går i klasse med en pige, der ikke har Facebook. En pige på min alder. Jeg syntes det var underligt, og jeg kunne ikke forstå det i første omgang. Samtidig oplevede jeg en følelse af misundelse over, at hun ikke var afhængig af det pis. Facebook. I guder, hvor bruger jeg meget tid på det om dagen. Når jeg så er færdig på Facebook, runder jeg lige Instagram og Snapchat, for igen bare at se på de samme idealistiske iscenesættelser. Det er vel det, de sociale medier hjælper os med – at realisere os selv, at dyrke os selv mens vi skaber vores egen identitet, men dog oftest kun den polerede version. Internettet må nok være det medie, der gør det nemmest at viderebringe budskaber, og i dag er vi nærmest afhængige af det. Tag nu bare min blog som et eksempel. Jeg ser den som “mit sted”. Et sted, hvor jeg kan skrive om lige hvad der falder mig ind… MEN, hov, det er jo alligevel aldrig helt tilfældigt, hvordan jeg fremstiller det. Hver gang, jeg poster et nyt indlæg, overvejer jeg om det nu er noget nogen vil læse – og hvis ikke? Så finder jeg på noget andet at skrive om; det skal jo være interessant, og desuden skal det helst passe til resten af indholdet på bloggen. Billederne skal da heller ikke være for kedelige, og må gerne minde om noget læserne har set før – for så kan folk identificere sig, med det de ser, og ding-dong-dynamolygter, det tænder befolkningen på! Jeg er heller ikke bleg for at indrømme, at bloggens design, som primært bare er sort/hvid, er et bevidst valg af, at så mange andre skandinaviske blogs kører den minimalistiske stil. Min Instagram er også et eksempel på det liv og den person jeg gerne vil være udadtil. Jeg vil gerne fremstå så godt som muligt, i forhold til det ideelle billede som jeg forestiller mig. 
Jeg er en medieluder, men jeg skammer mig ikke. Hvorfor? Fordi alle stort set er det på hver sin måde. Det er nu engang som det er, at medierne er blevet en stor del af hverdagen. Det kan vi ikke benægte.
Så når vi bruger så meget tid på at være medieludere, mens vi dyrker os selv i jagten på anerkendelse samt oploader profilbilleder med positive citater som: “Winners never quit, and quitters never win”, hvad sker der så? Der sker en forenkling. Vi ligner hinanden mere og mere. Vores middage og cafébesøg på Instagram ligner hinanden, vores ‘stories’ på Snapchat, hvor vi drikker, fester og udstiller os selv og andre, ligner hinanden. Jeg forholder mig pt. neutralt til dette emne, fordi det er så indprentet, så normalt for mig at have et liv på de sociale medier. Det I har læst nu, er blot nogle observationer jeg har gjort mig meget på det seneste – jeg har endnu ikke overvejet de postitive og negative sider. Jeg følger bare strømmen, så meget som jeg nu vil, og så trives jeg egentlig med det.
Er jeg alene om at tænke sådan, eller hvad tænker I derude? 🙂
Samfund

Derfor skal du melde dig ind i et ungdomsparti!

Jeg kan godt lide at være med til at gøre en forskel. Det gælder også ligegyldigt om det er for mennesker i Danmark eller uden for grænserne. Sidste år i, november måned, meldte jeg mig ind i et ungdomsparti, uden at have den store erfaring med politik. Faktisk var jeg helt blank og anede ikke hvad jeg gik ind til. Jeg vidste blot, at jeg havde lyst til at gøre en forskel. Jeg håbede på, at jeg ville udvide min politiske horisont og samtidig få mere lyst til at engagere mig inden for politiske emner. Jeg må sige, at siden november, er der sket en del med mig rent personligt. Jeg har indgået i fælleskaber med folk, der ligesom mig, brændte for noget mere socialt og politisk på dagsordenen. Jeg vil sige, at jeg er delvist aktiv. Det betyder, at jeg deltager i arrangementer og møder, når det lige passer, og ikke nødvendigvis hver gang. Man kan også sagtens være passivt medlem, hvor man blot nøjes med at betale sit kontigent, så man støtter op om det pågældende ungdomsparti – lidt har også noget at sige 😉
Jeg er medlem af Radikal Ungdom, som er venstreorienterede (rød blok). De radikale er meget miljø- og EU-orienterede, og det er her vi har nogle af vores mærkesager. På billedet ovenfor, er vi ude og gøre opmærksomme på vores mærkesager, og med et håb om at få flere medlemmer 🙂 Vi var ikke så mange den dag, men sådan er det, når folk i gruppen er delvist aktive. Men vi kom ud, og det var det vigtigste.
Jeg synes helt klart, at man skal blive medlem af et ungdomsparti, hvis man inderst inde brænder for nye fælleskaber i dagligdagen, udover dem man støder på på arbejdspladsen eller i skolen, og sidder inde med den mindste smule nysgerrighed. Jeg siger ikke, at Radikal Ungdom nødvendigvis er valget for dig (selvom jeg vil anbefale os), det skal du selv tage stilling til 😉 Jeg brugte selv noget tid på at undersøge de forskellige ungdomspartier, hvor jeg syntes Radikal Ungdom havde mange værdier jeg kunne se mig selv i.
Har du yderligere spørgsmål, skal du være velkommen til at smide en kommentar!