Viser kategori

Selvudvikling

Mine mål for 2018 (.. og hvad jeg gør for at nå dem)

Bord og plantestander fra Søstrene Grene

Hej med jer!

Sidste år skrev jeg et indlæg om mine mål for 2017, men jeg opnåede stort set ingen af dem (surprised?). I år prøver jeg derfor noget andet så chancen for, at jeg opnår mine mål for 2018, er større (forhåbentlig). Jeg visualiserer dem. Jeg har printet nogle, for mig, inspirerende billeder ud som skal stå fremme for at minde mig om mine mål. Jeg planlægger også at printe små billeder ud til at klistre i min kalender. På den måde har jeg ingen undskyldninger for at glemme dem 🙂

Jeg vil mestre minimalistisk livsstil:
Minimalistisk livsstil er for alle, og hvordan man følger minimalismen er jo meget individuelt. Jeg vil mene, at jeg sagtens kunne blive endnu bedre til at leve minimalistisk – det er bare så svært når jeg elsker nips til hjemmet og har stor interesse for mode, ha ha! Et af mine tiltag må være, at jeg skal stoppe med at handle på tom mave, for jeg ender ofte med noget jeg sagtens kunne have undværet. Derudover skal jeg generelt blive bedre til at rydde op i skuffer og skabe. Det kunne være rart at få mere plads.

Jeg vil have flere kødfri dage:
Jeg vil gerne mindske mit kødforbrug, og man kan sagtens lave retter uden kød, som også smager rigtig godt. Vegetarburger og pitabrød med falafel er fx nemme og lækre retter, som jeg allerede ved jeg kommer til at lave ofte! Har du flere forslag til vegetarmad, then let me know 😀

Jeg vil prioritere mine veninder højere:
Jeg elsker mine veninder, men jeg kan hurtigt komme til at leve i min lille egen boble, hvor jeg egentlig har det meget godt og derfor lever lidt for mig selv. Jeg tror det skyldes, at jeg ikke føler jeg har manglet nogen/noget siden jeg kom i et forhold, og har i den forbindelse hurtigt glemt, hvor lykkelig og glad jeg bliver af at have girltime. Jeg får energi og overskud, hvilket er den bedste gave jeg overhovedet kan få.

Om det virker at have billederne til at stå, kan jeg bedømme ved årets udgang, men indtil da vil jeg gøre mit bedste for at nå mine mål 🙂

Hvordan sikrer I at nå jeres mål/nytårsfortsætter?

Du er, hvad du tænker

Hej med jer!

Jeg har haft en rigtig god dag på arbejdet i dag. Jeg arbejdede effektivt og nåede mere end jeg plejer. Det kan forklares med, at jeg af en eller anden grund fik det rigtige ben ud af sengen. Jeg startede dagen med en kop kaffe, og nød stilheden i lejligheden, og samtidig glædede jeg mig over at jeg havde fået endnu et juletræ i skrabekalenderen (selvom jeg nok ikke vinder den million der). Fra morgenen af har mit humør været højt, og mine tanker hen ad dagen, har været glade. Jeg glæder mig til næste år, hvor jeg skal ud at rejse og forhåbentlig starte på studie, og den slags er der masser af tid til at tænke over på arbejdet, når man arbejder på et lager som jeg gør.

Pointen med dette indlæg er, at jeg vil sætte fokus på tankens kræft. Du er, hvad du tænker. Positive tanker har betydning for, hvordan du trives med dig selv og din omverden hver dag. Tænker du, at du er glad, så bliver du glad. Tænker du, at du er god til dit job, så er du god og arbejder måske endda endnu bedre, fordi du virkelig tror på at du er god nok. En positiv tankegang er motivationens drivkraft, og afføder selvtillid og selvkærlighed. Du er ikke, hvad andre tænker du er, men derimod hvad du selv tænker. Det er dét, der i virkeligheden betyder noget. Tænker du, at du er træt og dårlig til alt i dit liv, vil det have konsekvenser. Fortsætter du i det spor, og tænker nedsættende om tilværelsen og dig selv generelt, bliver det i hvert fald ikke bedre, og motivationsniveauet falder –  dermed også motivationen til at tænke noget som helst positivt, og så kan du pludselig erklære dig for livspessimist. Får du det forkerte ben ud af sengen, kan det være svært at komme ud af den dårlige rytme resten af dagen, men det kan løses ved at tænke positivt. Måske skal du tvinge dig selv til det, men jeg tror på at det vil gøre alting meget nemmere og sjovere – det er jo ikke særlig fedt at bruge sin dyrebare energi og tid på at mugge over småting.

I alt dette vil jeg huske at sige, at jeg langt fra er helt hellig. Jeg har fandeme mange dårlige dage. Dage, hvor jeg bare har lyst til at grave mig ned og gemme mig fra alt der minder om samvittighed og ansvar. Det kender vi nok alle sammen til, og det er helt OK og helt normalt. Man kan håndtere sådanne dage på mange måder, men en af dem må være, at øve sig selv i at tænke positivt, eller huske at dagdrømme noget mere. Det skal jeg i hvert fald blive bedre til. På den måde kommer vi til overfladen og kan overskue det vi normalt har lyst til at gemme os fra, og vores tid er brugt så meget mere fornuftigt. Min dag på arbejdet var god, fordi jeg blev i det samme positive spor, som jeg var tunet ind på fra morgenen af. “Nogle dage er bedre end andre”, som man siger, men hvorfor ikke gøre alle dage så gode som muligt? Jeg brændte mig forresten lige på et fad æbleskiver. Hvis jeg havde haft en øv-dag, var jeg sikkert begyndt at græde, men istedet var det første jeg gjorde at synge “What a Feeling”. Alt sammen bare fordi jeg har været glad og tænkt positivt gennem hele dagen i dag. Syng, smil eller dans. Tving dig selv til det. Fake it til you make it.

Tankens kræft. Husk den. Den er årsag til meget af din videre lykke eller ulykke.

Derfor skal du huske at være egoistisk

Egoisme er ikke udelukkende dårligt. Det kan faktisk også bruges til noget ganske fornuftigt. At være egoistisk behøver jo ikke at betyde, at du aldrig tænker på andre end dig selv. Dog skal du faktisk tænke på dig selv ind i mellem, og huske at sætte dine egne behov før andres behov.

Zoe Johansen, sendte for nyligt en mail til mig, hvori hun skrev om det her med at være egoistisk, og kom med et dejligt eksempel: Det er ligesom når man er ude at flyve – skulle iltmaskerne falde, skal du sørge for dig selv først og IKKE din sidemand. DIG SELV. Du er ikke i stand til at tage dig af andre, før du har sørget for dig selv, og først derefter kan du hjælpe sidemanden med iltmasken. Det er et ret godt og vigtigt budskab!

I løbet af mit sabbatår har jeg fundet ud af, hvor vigtigt det er at pleje det mentale helbred, og i den forbindelse virkelig mærke efter, hvad det er der driver mig og giver energi, samt hvad der dræner mig. Tiden i gymnasiet gav mig ingen tid til at mærke efter, og jeg måtte ofte løbe stærkt for at kunne følge med det generelle niveau i klassen og mængden af lektier. Jeg skulle bare overleve og komme igennem med et resultat jeg kunne være stolt af. Det var basically hvad det handlede om for mig, og så skulle jeg samtidig have overskud til at være social. Jeg anede ikke rigtig hvem jeg var, eller hvad jeg havde lyst til i min fremtid. Alt handlede om venner og skole. Føj, hvor har jeg haft det dårligt i løbet af de tre år, og det er først nu, hvor jeg er på den anden side, at jeg har overskud til at passe bedre på mig selv. Jeg er kommet tættere på hvem jeg er, og hvad jeg vil i fremtiden.

Jeg har selv haft erfaring med ikke at fungere helt godt på mange områder, hvis ikke jeg har sørget ordentligt for mig selv, og det er gået ud over familie, venner og kæreste. I fremtiden vil jeg ikke have at det skal være sådan, og derfor er jeg igang med en stor personlig udvikling lige nu, hvor selvkærlighed er i fokus – og det ville ikke fungere uden lidt egoisme.

Egoisme er godt (til en vis grænse). Vi bliver bedre mennesker i den forstand, at vi bliver klogere på os selv. På den måde får vi også mere overskud til verdenen omkring os 😀

Jeg er introvert og jeg accepterer det!

Jeg har aldrig anset mig selv som den introverte type. Jeg har altid troet, at introverte var meget indelukkede, generte og socialt akavede, hvilket ikke er sådan jeg opfatter mig selv. Jeg har længe anset det at være introvert, for at være negativt, men det gør jeg ikke længere. Ikke efter, at jeg rent faktisk har fået læst op på, hvad det vil sige at være hhv. ekstrovert og introvert.

Det handler i bund og grund om, hvad man får energi af. En ekstrovert får energi af at omgås mennesker, og at få opmærksomhed fra omgivelserne, hvor det ofte forholder sig stik modsat for introverte. Dertil kommer der selvfølgelig nogle kendetegn for hver personlighedstype, hvor introverte ofte går op i deltaljer, er mere sensitive og arbejder bedst alene. For ekstroverte gælder det at mange er imødekommende, god til small talk og ikke overanalyserer for meget, og hurtigt kommer på banen i sociale sammenhænge. Det er forklaret i meget grove, få og genereliserede træk, vil jeg lige pointere.

Vi har alle introverte og ekstroverte træk, men er overvejende det ene eller det andet. For mit vedkommende får jeg helt klart energi af at have en del tid for mig selv. Når jeg har været social, og har haft mange aftaler i løbet af en uge, bliver min energi hurtigt brugt op. Jeg ser derfor hurtigt frem til næste gang, hvor jeg får tid til at smide mig i sengen med TV’et tændt om aftenen, gerne alene. Jeg har altid været typen, der har lyttet, fremfor at tale om mig selv – ikke at jeg ikke kan det også, men jeg er bedre til at lytte. Jeg er generelt ikke glad for at være centrum, og jeg holder mig helst fra at fejre de store begivenheder i mit liv, med for mange mennesker. Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, så er jeg heller ikke typen der elsker at gå i byen, men nok om den sag.

Jeg har altid været god til at møde mennesker i øjenhøjde, og har ofte fået at vide, at jeg er god til at tale foran andre mennesker. Det er jo typisk ikke noget man vil sætte i forbindelse med en introvert personlighed, men som sagt, så kan man sagtens have træk fra det ene og det andet. Jeg elsker også at være social, men gennem de sidste måneder er jeg kommet tættere på mig selv, og har fundet ud af hvor vigtigt det er, at jeg også lige mærker efter, hvad jeg har behov for. Jeg har faktisk tit lyst til at lægge en masse planer, og at være sammen med folk, men uden at det er det jeg reelt set har behov for.  Jeg har lært, at det i sidste ende kan resultere i et møgsommeligt temperament, hvis jeg har lavet for meget på en uge. Derfor er jeg nogengange nød til at melde fra, og sige nej til noget. Simpelthen bare så jeg kan få noget tid til at lade op for mig selv (om jeg vil det eller ej).

Der er både fordele og ulemper ved at være hhv. ekstrovert og introvert, men der er ikke noget der er mere rigtigt end det andet. Det er jo bare forskellige måder at være menneske på, og det har jeg på det seneste lært at acceptere – og det er i øvrigt mega fedt! Et af mine mål med det her sabbatår var nemlig at komme tættere på mig selv, og jeg føler at den process, går rigtig godt for tiden.

Det har hjulpet en del at komme i kontakt med andre bloggere som er lidt som mig. Det med at finde ud af, at man ikke er alene kan virkelig være en hjælp, og det har hjulpet mig på vejen til at acceptere flere sider af mig selv. Jeg tror også på, at når man lærer at acceptere sig selv, for den man er, så vil ens omgivelser også gøre det.

Jeg er overvejende introvert, og det accepterer jeg!

Er der en korrekt måde at være ung på?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv en del gange. Det er kommet sig ud af mine eksistentielle kriser og lave selvværd, som af og til er dukket op ved hoveddøren. Bare rolig. Jeg har for det meste gode dage, men på de mindre gode begynder mit hoved at køre ud af sit eget spor. Det er et spor fuld af uendelige refleksioner. Jeg snakker i dag om det her med at være ung, og om der findes en korrekt måde at være det på. Det er lidt et bredt emne, så jeg afgrænser det til det jeg har tænkt mest over – socialisering og bylivet.Jeg læste et ret inspirerende indlæg på Frk. Mejers blog for nylig, og det fik mig til at tænke over, hvordan ungdommen i dagens Danmark ser ud, og hvordan jeg til tider kan føle at jeg ikke passer ind. Jeg mener, at der ligger et socialt pres på unge om, at vi skal være med til alt: drikke os fulde, feste hver weekend og være på hele tiden. Vi skal have travlt og være del af et solidt netværk, som kan hjælpe os med at holde ensomheden på afstand. Bevares, jeg kan godt lide at feste, men jeg gør det ikke så tit og hvis folk tager i byen er jeg ofte den der tager hjem – jeg synes simpelthen ikke det at gå i byen siger mig så meget, og så vil jeg hellere stoppe mens legen er god. Af den grund kan jeg ofte føle mig forkert, eller anderledes. Jeg har undret mig meget over, hvorfor jeg aldrig blev det unge menneske som jeg havde forestillet mig, før jeg fyldte 18 år. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle gå i byen og drikke hver weekend – og når hjembyen blev for kedelig skulle jeg på pubcrawl rundt i byer som Odense og Aarhus. But nooo that has never really happened. Jeg forestillede mig også, at jeg skulle være lidt mere rebelsk, men det har jeg heller aldrig rigtig været.

Jeg har behov for at se mine veninder, og også for at være social, men det er måske ikke så meget som andre. Jeg har ofte nok i mig selv og min lille lykkeboble, som jeg for det meste render rundt i. For ikke så længe siden havde jeg tre veninder på besøg til lidt lækker mad, dessert og vin. Det var en af de bedste aftener længe, og det er sådan jeg foretrækker at være sammen med folk, når jeg skal være social og “være på”. Det vil jeg langt hellere end at gå i byen – det private er mere mig, ligeledes er privatfester. Jeg ved, at det højst sandsynligt handler om at anerkende hvilke behov jeg har og så acceptere dem. Jeg ved, at jeg skal blive noget bedre til at acceptere, hvem jeg er, og hvad jeg har behov for uden at føle mig forkert i forhold til resten af min omgangskreds. Det er igen det her med, at jeg ikke bryder mig om at føle mig anderledes på nogle punkter overhovedet – men det ville da også være kedeligt, hvis vi lignede hinanden alle sammen, ikke?Det endelige svar må være, at der ikke er en korrekt måde at være ung på når det kommer til socialisering eller byliv. Det burde jo egentlig være et åbenlyst svar, når vi er så forskellige og ikke alle er ekstroverte. Det er tvivlen der sætter sine spor, og bliver djævlen på skulderen der fortæller, at jeg burde komme ud noget mere. Men i forhold til hvad? De sociale normer for ungdommen? Well screw them. Så vil jeg hellere lytte til mine egne behov, og nyde en kop varm kakao en lørdag aften derhjemme – enten i selskab med bedsteveninden eller for mig selv. Det er sådan jeg trives.

Jeg har det bedst, når jeg glemmer at tjekke telefonen

Jeg er på det seneste blevet mere nærværende. Jeg tror måske, det kan have noget at gøre med, at jeg nu er flyttet hjemmefra og nyder når jeg får gæster eller besøger folk. Det er ikke så ofte, fordi arbejdet fylder meget og gør mig træt, men når det er, så nyder jeg det altså. Jeg nyder andres selskab så meget, at jeg til tider fuldstændig glemmer at tjekke telefonen. Det er skønt. Jeg tjekker heller ikke telefonen når jeg er på arbejde, udover i pausen. Når jeg glemmer hvor jeg har lagt min telefon, eller glemmer at tjekke den for notifikationer, er jeg overbevist om, at det er på sådanne tidspunkter af mit liv, hvor jeg har det bedst.

Den konstante tilstedeværelse på medierne gør, at vi udsætter os selv og andre for et massivt forventningspres om, at vi skal være tilgængelige døgnet rundt. Det resulterer i det såkaldte FOMO (fear of missing out), for nogle mennesker, og gør os stressede. Hvor blev der af det der med “Carpe Diem” og at leve i nuet? Jeg siger ikke, at vi ikke må have et digitalt liv, eller at vi ikke må tage billeder af alt hvad vi oplever, for at dele det på sociale medier, men jeg synes godt vi kunne blive bedre til at være tilstede i nuet. Det er sundt at slippe telefonen, især når vi er sammen med andre mennesker. Jeg synes det er vigtigt at huske på, at når man tager telefonen frem i et fællesskab så skaber det også ofte en kædereaktion. Den ene finder telefonen frem, og så den anden. På den måde er telefonen ikke bare en distraktion for dig selv, men også for andre omkring dig. Og nu hvor vi taler om distraktion, så udsætter vi os selv for en masse støj, når vi besøger de sociale medier – idealer, reklamer og gruppechats, der ikke er til at holde styr på. Ja tak, jeg tror faktisk jeg har fået nok.

Jeg vil gerne blive endnu bedre til at gøre mere af det, der får mig til at glemme at tjekke telefonen, så jeg bare kan have nok i mig selv, mine veninder/kæreste/familie og det liv jeg har at leve. Jeg vil gerne tro på, at min verden ikke falder sammen af, at jeg ikke lige får tjekket telefonen nogle timer. Indrømmet så fylder min telefon jo stadig en del af min hverdag om jeg vil det eller ej (mest morgen og aften). I går læste jeg i en artikel på Zetland, at det viser sig at unge mellem 13-19 år i gennemsnit bruger seks timer bag en skærm, hver dag.

Jeg er stadig ung, men det afholder mig ikke fra at tænke, at jeg kun har det her liv, og at jeg skal få det bedste ud af det. Det er nok et ret så klichéagtigt budskab, det her med at leve i nuet, men jeg begynder at forstå det. Den glæde jeg føler, når jeg har koncentreret mig om at være sammen med folk, eller at læse i sengen, uden en forstyrrende telefon, er unik, og sådanne øjeblikke vil jeg have flere af. Det er gode øjeblikke, og personligt får jeg mere energi og livsglæde, når telefonen ikke er med mig hele tiden. De gode øjeblikke, det gode liv, foregår for mit vedkommende uden for skærmen, og det er vigtigt at huske på.

Kaffepause: Husker du at værdsætte dig selv?

Det er lørdag, og det er tid til en lille kaffepause, hvor vi skal snakke lidt om det her med at værdsætte sig selv.. og samtidig huske, at det er OK at synes godt om sig selv.

Fuck janteloven – som udgangspunkt. Selv mener jeg, at vi alle er født lige, uanset køn, etnicitet osv., og på den måde synes jeg ikke man skal gøre sig helligere eller bedre end andre – MEN, det er sgu ok at elske sig selv. Også for de små ting. Ja, du må godt elske dig selv – det er faktisk ret vigtigt. Jeg har længe haft tendens til lav selvtillid, og har haft travlt med at se det gode i andre. Jeg har haft travlt med at sammenligne mig med andre mennesker, som med tiden kun har gjort mere skade end gavn, og jeg er overbevist om, at jeg ikke er alene på det område.

Jeg øver mig i at se noget godt ved mig selv hver dag, og for tiden er jeg faktisk også blevet bedre til det – og det er jeg stolt af! Det kan i sandhed være en svær øvelse, og jeg har erfaret af det er meget nemmere at se de gode ting, når mit humør er højt. Når jeg er negativ har jeg ligeledes lettere ved at blive endnu mere pessimistisk. Positivitet avler positivitet, og negativitet avler negativitet, you know.

På et tidspunkt kørte Max Factor en kampagne der handlede om, at man skulle sætte fokus på det man bedst kunne lide ved sig selv, ved hashtagget #MyFactor (jeg ved ikke om den stadig kører). Jeg er lidt sent ude, men siden den kampagne blev skudt i gang, har det alligevel fået mig til at tænke over nogle ting hos mig selv, som jeg burde værdsætte noget oftere.

På billederne ovenfor ser I mig ‘at my best’. Jeg er glad, og jeg har det godt fordi det går godt på arbejdet, og jeg bor i min egen lille lejlighed, hvor jeg så småt begynder at mærke lidt mere til voksenlivet.  Hvis jeg skulle hoppe med på Max Factors kampagne ville jeg sige, at jeg synes godt om mit lange brune hår, mine blå øjne og mit smil. Jeg har tendens til at kritisere så mange ting hos mig selv, at jeg glemmer at værdsætte de små ting. Så jeg øver mig hver dag i at se de små gode ting ved mig selv, og det er en start. Jeg glæder mig til den dag, hvor selvtilliden intet fejler, for der har jeg et personligt mål om at nå til!

Så mine sidste ord til jer i dag må være, at I skal huske at værdsætte jer selv ind i mellem, også selvom det er en øvelse og det kan være svært, hvis man ligesom mig kan have tendens til lav selvtillid. Jeg tænker, at der er mange metoder til at opnå en højere selvtillid, men én af dem må være at starte ud i det små, hvor du gradvist finder ting som du bare elsker ved dig selv. Husk at komplimentere dig selv, og at rose dig selv for det du gør godt. Det er sgu så vigtigt, og det er altså helt okay!

Hvad er jeres ‘factor’? <3