Viser kategori

Selvudvikling

Hvad ville du skrive i et brev til dit ti år ældre jeg?

Forleden satte jeg mig ned og skrev et brev til mig selv. Et brev til mit fremtidige jeg. Jeg sad lidt for mig selv med TV’et tændt, og tankerne og følelserne strømmede ind – ikke de gode af slagsen. Jeg havde brug for nogle søde og beroligende ord. Derfor satte jeg mig ned og skrev et brev, som var det til en veninde, der havde brug for hjælp, men det var i virkeligheden til mig selv om ti år.

Det blev hurtigt til en slags omvendt psykologi og førstehjælp til selvhjælp, hvor jeg fik en kæmpe øjenåbner for hvad jeg er god til, hvem jeg er og hvad jeg gerne vil opnå. Fordi jeg så ordene til mig selv, som ord der kom fra min tætteste veninde, blev det nærmere at lytte til dem. Jeg lyttede pludselig til mig selv. Det gik pludselig op for mig, hvor godt jeg egentlig kender mig selv og kender mine behov, som jeg glemmer at se i øjnene af og til.

Prøv det. Prøv det en dag, hvor negativiteten hersker og du har brug for en opmuntring, og der ikke lige er nogen i nærheden. Det var befriende for mig. Det var en sjov øvelse, som gav et nyt perspektiv på nogle ting, som var det en veninde der hjalp mig.

En snak om kroppen, og hvorfor vi burde elske den

minkropJeg er ikke tyk, men jeg er heller ikke så slank/tynd som jeg gerne vil være. Jeg vil gerne have slankere arme, og min mås måtte da også godt blive lidt mindre.

Jeg har dog dage, hvor jeg faktisk er glad for min krop og hvordan jeg ser ud i det hele taget. Dem skulle jeg have nogle flere af, men jeg synes det er svært. Jeg synes det er svært at blive 100% tilpas med sig selv, men hvorfor er det sådan?

Det har jeg tænkt en del over de sidste uger, og det kunne blive en meget lang diskussion. Jeg tror, at den overordnede konklusion er, at sociale medier er med til at opstille urealistiske kropsidealer og hele “se-mig-kulturen” osv.
Ja, I kender nok debatten så den vil jeg ikke gå i dybden med.

Jeg har lige set alle episoder af “Linse og de bare bryster” på viafree.dk (jep, jeg havde for meget tid, haha). Jeg er helt ærligt blæst bagover, hvor mange modige kvinder der tør vise sin barm (og krop) frem uanset størrelse og form. Jeg har så meget respekt for dem, og hvordan de bare hviler i sin krop. Nogle var også utilfredse med noget hist og her, men alligevel stod de frem på åben skærm og sagde: sådan ser jeg ud. På den måde fik jeg et mere realistisk og naturligt billede på, hvordan en kvindekrop også kan se ud.

Det fik mig til at tænke over, hvorfor vi burde være glade for den krop vi har, istedet for at bruge så meget energi på at ville ændre noget. For der er faktisk mange grunde.

.. Man er ofte mere kritisk overfor sig selv, end hvad andre folk er overfor dig. Hvor mange er af jer bemærkede min bums i panden, da I så billedet ovenfor? Nogen gjorde, andre gjorde sikkert ikke, og sådan er det oftest også med andre ting.

.. Ingen kroppe er 100% ens så hvorfor ikke omfavne, at du er unik og har noget som andre ikke har?

.. Som der også bliver nævnt i udsendelsen, handler det ligeså meget om attitude. Kan man bære sine bryster eller sin ekstra fyldige røv med selvtillid, uanset hvordan det hele ser ud, så er det altså langt mere attraktivt.

.. Kroppen ældes. Sådan er det. Min mors veninder har mange gange fortalt mig, at det kun går ned ad bakke med tiden. De har rådet mig til at nyde den unge krop jeg stadig lever i, og det vil jeg forsøge at gøre så vidt som muligt. Og det synes jeg også I andre skal, uanset jeres alder.

Det var bare lige det jeg ville slå et slag for i dag.

blogsignature

Det som andre ikke ser og som kan blive din værste fjende

81395f5829ac898953019141c1b36455

“Det indre liv”. Sådan et har vi alle. Det er hvad jeg kalder alt det der sker med vores handlinger, tanker og følelser når de indgår i sammenspil med hinanden. Det indre liv, som andre ikke kan se med det blotte øje. Ja, der foregår en masse der, og det er jeg sikker på, at du også kender til i et eller andet omfang.

Men vi har alle sammen også forskellige måder at håndtere det indre liv på – især de dårlige sider. Forurenes dit indre liv med følelser som fx vrede, jalousi, ensomhed, sorg eller usikkerhed, så er det at det i sidste ende påvirker dine handlinger og tanker. Det bliver en ond cirkel, hvis ikke du gør noget ved det.

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg selv alt for længe har været lidt for god til at afvise de negative følelser, og i skrivende stund stadig gør det, når det gør for ondt at håndtere det der tynger. Jeg har længe prøvet at spærre dem inde, hvor ingen nogensinde skulle få adgang til dem. Jeg har bare fundet ud af, at det ødelægger min person. Hvis ikke jeg erkender at følelserne som fx jalousi og usikkerhed er der, så er det at jeg får det værre. Meget værre.

Og hvem går det så ud over? Det går først og fremmest udover mit indre liv. Det stopper med at gro. Det rådner. Det bliver et virvar af endeløse tanker, følelser og forvirrende handlinger. Søvnløse nætter, dårlige dage. Fravær i skolen.

Hvem er jeg til sidst? Er det sådan jeg vil have det? Et råddent indre påvirker også veninderne, familien og kæresten.

Der er ingen der helt nøjagtig kan fortælle hvad der sker i lige præcis DIT indre liv. Det er både en fordel og en kæmpe ulempe. Det er en ulempe fordi du selv kan bestemme, hvorvidt du vil gøre noget ved det der trækker dig ned. Jeg tror vi har tendens til at glemme, hvor meget kontrol vi egentlig har over vores indre liv –  jeg glemmer det, og så kan jeg finde på at sætte mig ned og give op for hurtigt når det hele føles som noget ***.

Uanset hvad samfundet, dine forældre, din veninde, din kæreste und so weiter, gør for dig; uanset hvad de gør for at du skal få det bedre, så er det i sidste ende dig selv der skal rydde op i virvaret.

Jeg ønsker så inderligt, ikke blot for mig selv, men især også for nutidens unge, at vi skal huske at pleje vores indre liv. Ellers rådner det hurtigt. Og er det begyndt at lugte, er det måske for sent at redde. Vær opmærksom på dine følelser, accepter dem og bearbejd dem i dit eget tempo.
Det er okay at føle, og jeg synes bestemt ikke det er, eller skal være, tabubelagt at tale om sine følelser. Jo hurtigere du får arbejdet med, hvad end der måtte plage dig, jo hurtigere kan du komme tilbage, hvor dit indre liv kan gro og blomstre.

blogsignature