Livsstil

Jeg er flyttet hjemmefra!

Hejsa!

Jeg tjekker lige ind, og undskylder på bedste bloggermanér den rungende stilhed der har været den sidste uge. Det skyldes, at jeg har haft en del at se til mht. flytning.

Jeg er flyttet i en lille 1-værelses lejlighed på 39 m2 meget tæt på centrum, og det ligger også perfekt i forhold til arbejdet. Køknet er seperat fra stuen, hvilket er super dejligt, og jeg kan lukke døren derud til når jeg har lavet mad. Jeg har de sidste dage brugt meget tid på at indrette lejligheden efter en mor-datter tur i IKEA i lørdags. Hvad synes I? Jeg er selv super glad for det allerede, og det begynder da også at ligne et rigtigt hjem – jeg mangler blot at få nogle hylder og gardiner op.

Som I kan se, så forsøger jeg at holde det i hvidt, og så regner jeg med at fyre op for nogle farverige puder og stolehynder. Det gik lige i skrivende stund op for mig, at jeg mangler billeder af badeværelset, men det må I desværre undvære. Jeg har ikke så meget tid til at tage flere billeder, for om blot en time smutter jeg og R ud af døren fordi vi rejser til Milano i dag! Jeg glæder mig helt vildt meget, og det er vores første storbyferie sammen.

Jeg lover, at I nok skal høre fra mig i løbet af ugen så snart jeg kan finde et roligt øjeblik på altanen til at nyde aftensolen <3

Hav det godt så længe.
Knus

Skønhed

De fem bedste matte liquid lipsticks

Halløj!
Jeg er ved at rydde ud i mit make-up, eftersom jeg flytter næste uge og jeg vil forsøge at leve en mere minimalistisk livsstil (mere om det en anden dag), og jeg fik i den anledning lyst til at lave en top fem over mine liquid lipsticks, eller flydende læbestifter, som de også hedder på dansk, men jeg foretrækker det andet. Jeg er selv mest til nudes i lyserøde eller peachy toner, og jeg har fundet mine absolute favoritter frem, som jeg også går en del med her til sommer. De tre øverste minder lidt om hinanden, men de er alligevel lidt forskellige.

Echo park – Colourpop Cosmetics
Jeg modtog for nyligt denne, og den minder en del om “Midi”, som er en af deres bestsellere. Den er ifølge mig den perfekte pink-nude, og passer perfekt til min ret lyse skandinaviske hud, men ser også godt ud til solbrune kinder som jeg fandt ud af senere. Det er en Ultra Satin Lip, som giver et mat finish uden at læberne tørrer helt ind.  Colourpops liquids er simpelthen af bedste kvalitet til den bedste pris, og de koster kun 6 dollars!

Bombshell – HUDA BEAUTY
HUDAs liquid lipsticks er bare bløde som smør, og hvis man kunne få orgasme på læberne så fik jeg det hver gang jeg tog en af dem på, ha ha! Denne “Bombshell” er en del af en af HUDAs nude kollektioner med fire minis i (kan dog også fås i full size). Bombshell er favoritten blandt de fire, fordi den er lidt mere dyb i tonen end Echo Park, men hører stadig til den neutrale kategori. Den er meget naturlig og matcher min oprindelige læbefarve godt, så man kan sige, at den ensarter min læbefarve ganske fortrinligt (jeg er ikke gammeldags, men det var lige det ord der beskrev det bedst, hi hi).

Sugar Mama – HUDA BEAUTY
Denne er mere peachy i tonen. Jeg synes den er ret sommerlig samtidig med at den blender neutralt ind og giver nogle rigtig lækre og skønne sommerlæber. Ulempen ved HUDAs produkter er nok prisen, men ellers er jeg meget tilfreds med konsistensen som jo er blød som smør!

Clueless – Colourpop Cosmetics
Dyb pink/rosy tone, og super perfekt til en tur ud i aftensolen. Jeg har tit brugt den til fester, hvor jeg generelt fyrer en del mere op for make-uppen, og da jeg mest er til lyserøde farver, er den her perfekt. Jeg har hørt at den skulle være næsten samme farve som Kylie Jenners “Candy”. Konsistensen er lækker og klistrer ikke.

Frick N’ Frack – Colourpop Cosmetics
Jeg er normalt ikke til mørke farver, men den her også god til en aften ude i byen . Den er også en Ultra Satin Lip, hvilket betyder at læberne ikke kommer til at se tørre ud selvom den er mat.

Jeg håber I kan lide denne slags indlæg. Hvad bruger I selv på læberne her til sommer?

Mode

Milano, here I come!

Top H&M // Ur Saint London // Armbånd Christina Watches // Halskæde Julie Sandlau // Crossbody Love Moschino // Bukser H&M 

YAAAY! Så skete det at R og jeg bestilte ferie! Vi tager en uge til Milano. Vi fandt en fin lille lejlighed med altan på Airbnb, som ligger et stykke udenfor centrum. På den måde får vi også set lidt mere, og så var det også billigt. Jeg glæder mig som et lille barn til jul. Ovenpå eksamener og studenterhalløj har jeg nu længe haft en stor udlængsel, og om præcis to uger rejser vi afsted. Jeg har aldrig været i Milano, så det bliver jo spændende. Er der noget som bare er et must-see? 🙂

I dagens anledning gik jeg straks i gang med at tjekke garderoben for nogle Milano-worthy outfits, og så kom jeg op med dette. Jeg går normalt ikke i mange farver, men jeg kunne bare ikke stå for toppen, for nogle måneder tilbage, fordi jeg synes den er så sommerlig. Hvad synes I om den?

Jeg vil forresten også lige minde jer om, at I stadig kan få 20% rabat på ure fra Saint London, når I bruger koden: CAMILLAPETERSEN (følg link).

Hvad skal I lave i ferien? Jeg vil også meget gerne høre om, hvis nogen af jer har været i Milano før 🙂

Knus

Mode

Nye sandaler til sommeren


Sandaler Bianco

Nøj, hvor har jeg dog haft meget at se til i min tid som student. Der er nu gået cirka to uger, og på den tid er der bare sket så meget, og derfor har jeg ikke haft særlig meget tid (eller overskud), til lige at kigge ind her. I fredags holdte jeg mit eget lille studentergilde herhjemme, med familie, svigerfamilie og venner, og det var bare så hyggeligt! Vi fik en omgang tapas, og til dessert havde jeg bestilt den flotteste konditorkage i studentertema. Vi spillede Hint og sluttede af med druk-kongespil ude i haven, hvor min mor og hendes veninde ikke var blege for at tage nogle vodkashots, eller at bunde øl, sammen med os andre, ha ha!

Nå! Jeg ville egentlig bare vise jer mine nye sommersandaler, som jeg faktisk også havde på til mit galla! Jeg følte ikke for at have hæle på, fordi 1) jeg aldrig går i hæle og 2), fordi jeg vidste det ville blive besværligt at danse lanciers, he he. Jeg elsker lidt ‘bling-bling’, og jeg synes bare de her er så fine. Jeg fandt dem tilfældigvis inde i Bianco, hvor de havde 2for1-tilbud, så jeg fik faktisk de her gratis da jeg købte nogle hvide sneakers, som jeg ville have på sammen med min studenterkjole.

Nu er studenterugerne ovre, og jeg har ikke flere studentergilder der venter om hjørnet. Jeg glæder mig til at få en lidt mere normal hverdag igen, og et mere moderat alkoholforbrug – det  betyder også, at jeg forhåbentlig får lidt mere tid til bloggen igen.

Get to know

GET TO KNOW: Louise Bennetzen

Jeg har fået den store ære af at præsentere jer for en af de bloggere jeg følger rigtig meget, og som jeg synes gør det godt. Jeg nævnte hende kort, da jeg nominerede hende til prisen som ‘Årets Blogger’ i modekategorien til Rabble Blog Awards, og nu får I mulighed for at lære hende lidt bedre at kende. Hvis du har lyst kan du også læse Louises indlæg om mig på hendes blog ved at klikke her.

Fortæl lidt om dig selv og din blog
Mit navn er Louise Bennetzen og jeg er 20 år gammel. Jeg blev student sidste år, så lige nu har jeg sabbatår, hvor jeg arbejder som journalist for et news site. Jeg bor i en lille by i Sydjylland og bruger rigtig meget tid på bloggen, mine venner og ungdomspolitik.
Min blog hedder Modern Girl og er en modeblog. Jeg laver en del outfitindlæg og så deler jeg også trends og ting, som jeg meget gerne vil have i min garderobe. Hvis bare jeg havde et guldkort, haha! Men jeg bøjer også reglerne lidt og skriver om, hvad jeg lige har lyst til, fx hvis jeg er ude at rejse.

Sjove facts om dig selv
Jeg har boet i udlandet i otte år af mit liv. Først i Nordirland og så i Belgien. Derudover kan jeg ikke fordrage at spise med spiseskeer – kun teskeer – og jeg har en tendens til at læse underteksterne på en film baglæns, når jeg keder mig.

 Hvad er dine drømme?
Uh, den er svær. Jeg har mange. Lige nu er min drøm, at min blog vokser sig større og at jeg på en eller anden måde kan arbejde i modeverdenen. Jeg vil også helt vildt gerne bo i Paris på et tidspunkt.

Beskriv din stil med tre ord?
Urban, farverig og rå.

Hvad er dit næste køb?
Det bliver nok en cowboy jakke. Jeg vil gerne have en hvid en, men jeg burde virkelig ikke købe flere jakker. Jeg har nemlig et skabt fyldt til randen med dem. Det er ikke nødvendigt at sige, at de er min svaghed, vel?

Hvad er dine musthaves?
I mit klædeskab er det jeans, støvler og en god læderjakke. Jeg er også vild med statement items som en rød læderjakke eller farverige sko.

Hvilken (mode) trend anno 2016/2017 synes du har været den mærkeligste og hvorfor?
Der har været flere, men en af dem er helt klart badekåberne. Jeg er selv vild med pyjamas-trenden, men med badekåberne har man lige taget den en tand for langt, synes jeg. Jeg mener, man kan hverken bruge dem som en cardigan eller en blazer. Hvad er det meningen, jeg skal gøre med dem?

Ting du aldrig forlader huset uden
Der er selvfølgelig den kedelige liste som mobil, pung, kørekort og så videre. Men derudover har jeg altid en læbepomade og kleenex med. Man ved aldrig, hvornår man har brug for at være kysseklar, eller hvis man lige pludselig spilder noget.

 Hvad er den bedste rejseoplevelse du har haft?
Helt klart min tur til Australien, som jeg var på tidligere i år. Det var den vildeste tur, jeg nogensinde har været på. Det har nok også noget at gøre med, at det var første gang, jeg var ude og rejse så lang tid uden min familie.

Australien er helt utrolig smuk. Det er noget helt andet end Danmark og jeg oplevede så meget, at jeg nærmest ikke kunne huske det, når jeg kom i seng om aftenen. Jeg elsker at udforske de steder jeg er, så det var lige mig.

Derudover var vi 20 unge mennesker samlet, hvor vi brugte meget tid i en bus. Lad os bare sige, at vi lærte hinanden at kende rigtig godt og det blev da også til en masse sjove minder. Og også nogle lidt kiksede.  Hvad var din motivation for at begynde at blogge?
Inden jeg havde en blog, brugte jeg rigtig meget tid på at skrive noveller, men på et tidspunkt løb jeg ligesom tør for ideer. Jeg ville derfor gerne have mit eget sted, hvor jeg kunne fortælle andre mennesker om mine tanker. Det har ligeså stille udviklet sig til en modeblog, så den er faktisk udsprunget fra min skrivelyst.

Hvad inspirerer dig allermest?
Jeg bliver inspireret overalt. I forhold til mode kan det være andre bloggere, tv-serier eller folk der går på gaden. Men de mennesker, der inspirerer mig allermest, er helt klart de mennesker, der virkelig brænder for noget og som arbejder hårdt for det – uanset hvad det er. Det inspirerer mig til at arbejde endnu hårdere.

Instagram: @LouiseBennetzen
Facebook: Modern Girl Blog
Blog: www.moderngirl.dk

Livsstil

Student, glad og klar!

I tirsdags fik jeg endelig den længe ventede hue på, som et resultat af tre (hårde) år på HHX. Jeg kan ikke beskrive den lykke jeg føler over at jeg kom helskindet igennem, og med et fint resultat. Det er svært ikke at blive lidt sentimental i denne periode fordi det samtidig også er tre gode år, som jeg vinker farvel til, sammen med alle mine super skønne klassekammerater. På lørdag har vi galla, med fine kjoler og lanciers, og i næste uge står den på studenterkørsel både mandag og onsdag. Jeg er super spændt, og ret usikker på om jeg vil være i live til om onsdagen, ha ha!

Jeg nævnte at jeg havde en nyhed jeg gerne ville dele med jer, så snart jeg fik tid til at smide mig i sengen med computeren foran mig (jeg har en doven dag i dag eftersom det var min første aften i byen som student i går).

Jeg flytter næste måned! Faktisk helt præcis om kun tre uger! Jeg fik tilbudt en fin lille 1-værelseslejlighed på 39 mmed separat køkken og eget badeværelse. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget, og jeg glæder mig især til at vise den frem til jer også! Jeg føler at jeg længe har været klar til at forlade reden, for at få mit eget, og nu sker det endelig.

Det er en lykkelig tid jeg går i møde, hvor friheden hersker og hvor jeg for alvor kommer til at mærke hvordan det er at være voksen, og skulle sørge for sig selv. Om jeg så er helt voksen kan diskuteres, men jeg vil sige, at det at flytte hjemmefra, er et skridt i den retning i hvert fald.

Jeg er student, jeg er glad og jeg er klar!

Personligt

Vinder af konkurrencen!

Så blev det tid til at trække en vinder af gavekortet på 500 kr. til Spies, og den heldige vinder blev Caroline M. Tillykke! Jeg har sendt dig en mail 🙂

Ellers vil jeg endnu en gang sige tak til alle jer der deltog! Det var fedt at se så meget engagement 🙂

Lige nu sidder jeg og sveder helt vildt, fordi jeg skal op i min sidste eksamen i erhvervsret i dag, og så er jeg pludselig student. Hvor blev tiden af? Jeg har haft travlt med at stresse over den tid jeg går i møde, men jeg lover jer, at jeg ikke har glemt alt om bloggen selvom her har været lidt stille.

Jeg har faktisk også en spændende nyhed til jer, men den venter jeg med at dele til jeg kan få sat et ordentligt indlæg op. Tiden er knap, og jeg skal øve mig på mit oplæg til eksamen så jeg smutter igen.

Vi snakkes ved!